Vestsjælland og Vestindien
Vestsjælland og vestindien
På Holbæk Museum finder du den permanente udstilling ”Vestsjælland og Vestindien”. Som det eneste museum i Danmark, gives der i udstillingen indblik i den rolle, provinsen spillede i Danmarks 250 år lange tid som kolonimagt i Vestindien. Udstillingen åbnede på Holbæk Museum den 31. marts 2017, hvor den samtidig markerede, at det i 2017 var 100 år siden, Danmark solgte Dansk Vestindien til USA.
”Vestsjælland og Vestindien” er historien om Vestsjællands betydning i dansk kolonihistorie. Samtidig er det den oversete historie om, hvordan landet uden for hovedstaden profiterede på kolonierne.
Vi hører ofte om store palæer i København, betalt af de formuer, som var tjent på sukker fra Dansk Vestindien. Resten af landet var dog lige så dybt engageret i kolonialhandelen. En handel, som bragte store rigdomme til Danmark. Sporerne fra Vestindien findes også i Vestsjælland.
Det er fysiske spor som den vestindiske konkylie, der fungerede som brandhorn på Sejerø, eller sablen, brugt mod slavegjorte under slaveoprør. Men det er også de mere uhåndgribelige spor, der ligger i de mange menneskeskæbner, der blev påvirket af de 250 års kolonitid. Det er præsten Kjeld Jensen fra Slagelse, der deltog ekspeditionen til Sankt Thomas i 1666 og stiftede menigheden i det, der blev til Frederikskirken i Charlotte Amalie på St. Thomas. Og det er familien Andreasen, der rejste til Vestindien i år 1900. De vendte hjem efter salget af øerne og oplevede, at det var svært at blive anerkendt som danske statsborgere.
Men det er ikke mindst historien om store rigdomme skabt på handel med sukker og slavegjorte mennesker.
Saltede sild til slaver
Over alt i Danmark skabte godsejere og købmænd store formuer på at producere sukker i Dansk Vestindien eller på handel med varer til og fra øerne – både før og efter slaveriets ophør. Og Vestsjælland var ingen undtagelse. Det var her Johan Lorenz Carstens, der var rådgiver for Christian den 6. om de kongelige plantager i Dansk Vestindien, købte et gods for den formue, som Carstens grundlagde fra kolonierne. Købmænd i Holbæk og byens rederier profiterede af handelen, mens godset Lerchenborg ved Kalundborg solgte tøndevis af saltet sild fra Storebælt som kost til de ufri på sukkerplantagerne.
Også flere købmænd fra den købmandsgård, der i dag er en del af Holbæk Museum, var dybt engagerede i kolonihandel.
Det er slående, hvor meget samkvem, der var mellem Vestsjælland og Vestindien, og hvor store værdier handelen med kolonierne udgjorde. Da slaveriet blev ophævet, var man eksempelvis i Kalundborg synligt utilfreds, fordi den lukrative eksport af saltede sild ophørte, og den lokale befolkning mistede, en for dem, vigtig indtægtskilde.
Velstand skabt af slaveri
Men velstanden havde en dyster bagside. Rigdommene blev skabt af slavegjorte mennesker, som arbejdede i markerne, høstede sukkerrør eller tjente i huset for deres herskab i Vestindien og i Vestsjælland.
Dette mørke kapitel behandler udstillingen også, og de vestsjællandske museer har flere genstande, der belyser slavernes forhold.
Vi illustrerer den del af historien med blandt andet en sabel brugt af ridende militær i Dansk Vestindien. Ifølge vores oplysninger blev den anvendt under slaveoprøret i 1848. Vi udstiller lænker af samme slags som dem, slavegjorte mennesker bar som straf.
For at lægge afstand til de mennesker, som europæerne gjorde til slaver, opstod en racisme, der fødte en forsimplet måde at se andre mennesker på. Derfor har vi et element i udstillingen der viser genstande fra museets samling, der afspejler dette stereotype menneskesyn, som vi i dag tager afstand fra. Denne del af udstillingen stammer fra en særudstilling – vores reflektionsrum, der var åben fra 2017-2018.
Har skabt voldsom debat
Udstillingens refleksionsrum havde indtil 1. maj 2018 en lille, midlertidig særudstilling. Denne særudstilling fik både politikere og meningsdannere til at fare i blækhuset med kritik, allerede inden udstillingen åbnede. Ord som censur, formynderi, svenske tilstande og smagsdommeri fyldte avisernes spalter, og det undrede os, at debatten var så intens.
Særudstillingen omhandlede stereotyper og konceptet var, at museet stillede museumsgæsterne spørgsmål. F.eks. ’Skal og kan man sige undskyld for fortidens synder?’ Hvad er slaveri?’ Kan man bruge ordet ’negerdukker’?’ Svarene kunne skrives på post it-sedler og sættes på glasmontrerne. Der opstod en livlig debat i selve udstillingen og det var spændende at følge dialogen blandt gæsterne i et udstillingsrum.
Som fagfolk sætter vi altid pris på, at folk forholder sig aktivt til de ting vi viser, men at nogle sparebøsser og såkaldte ’negerdukker’ skabte så voldsom debat blandt førende politikere, var ærgerligt, fordi det tog fokus fra en udstilling og en fortælling, der handler om så meget andet end om, hvordan man skal udstille nogle bestemte kontroversielle genstande. Erfaringen fra den voldsomme politiske kritik må være, at emnet stadig er meget følsomt og at det derfor er endnu vigtigere, at museer behandler emner som racisme, ordbrug og vores forhold til problematiske forhold i historien.
Udpluk af museumsgæsternes refleksioner på udstillingen
Folkegave fra Vestindien til Danmark
Med hjælp fra Museum Vestsjælland foræredes i 2016 tre statuer til Danmark fra befolkningen på US Virgin Islands.
Folkegaven består af to buster og en halvfigur i bronze. Ud over busten af ’Buddhoe’, den store vestindiske folkehelt, foræres også en buste af fagforeningslederen David Hamilton Jackson samt halvfiguren ’Freedom’, der forestiller en mand med hævet sukkerkniv medens han blæser i en konkylie.
De tre statuer blev skabt i 1998 af billedhuggeren Bright Bimpong i anledning af 150 året for slaveriets ophævelse. Skabelsen af statuerne blev initieret af Mr. Walther Brunner, hvis arvinger donerede hans eksemplarer af statuerne til Danmark i samarbejde med The Historic Preservation Commission og St. John Historical Society samt en lang række borgere på de tidligere dansk vestindiske øer. Busten af David Hamilton Jackson er i dag en del af samlingen på Arbejdermuseet. Statuen ’Freedom’, på øerne også kaldet ’The Conch Blower’ symboliserer frigivelsen af de danske slavegjorte, kampen for frihed og det danske koloniale engagement. Siden 2019 har ’Freedom’ stået foran Eigtveds Pakhus på Christianshavn, som det officielle danske monument over den vestindiske koloni.
A gift for Denmark from the people of USVI
The bust of ‘Buddhoe’ is one of three statues, the people of the US Virgin Islands donated in 2016 to Denmark and Museum Vestsjælland. The gift also includes a bust of trade union leader David Hamilton Jackson and half the figure ‘Freedom’, which depicts a man with raised sugar knife while he blows into a conch shell. He symbolizes the release of the Danish enslaved, the struggle for freedom and the Danish colonial involvement. The statues were created in 1998 by sculptor Bright Bimpong to celebrate the occasion of the 150th anniversary of the abolition of slavery. The creation of the statues was initiated by Mr. Walter Brunner, whose heirs donated his copies of the statues to Denmark in cooperation with St. Thomas/St. John Committee of the Virgin Islands Historic Preservation Commission and St. John Historical Society as well as numerous citizens of the former Danish West Indies. The bust of David Hamilton Jackson is now part of the collection at the Workers’ Museum in Copenhagen. The bust of ‘Buddhoe’ is exhibited in Holbaek Museum. The statue ‘Freedom’ stands as a monument in the center of Copenhagen. It was placed in front of “Eigtveds Pakhus” in 2019.
Undervisningsforløbet Vestsjælland/Vestindien
Kolonialisme, handel, racisme og magtforhold kommer under lup og til diskussion i forløbet der tager udgangspunkt i den gamle købmandsgård og udstillingen Vestsjælland/Vestindien på Holbæk Museum.
I købmandsbutikken på Holbæk Museum kunne man engang købe rørsukker, rom og tobak fra Vestindien. Varerne står stadig på hylderne, og deres visuelle udtryk vidner om det racistiske system handelen var en del af. I udstillingen Vestsjælland/Vestindien lærer eleverne forskellige skæbner fra Dansk Vestindien at kende.
Læs mere om undervisningsforløbet Vestsjælland og Vestindien
