Velstand skabt af slaveri

Velstanden havde en dyster bagside. Rigdommene blev skabt af slavegjorte mennesker, som arbejdede i markerne, høstede sukkerrør eller tjente i huset for deres herskab i Vestindien og i Vestsjælland.

Dette mørke kapitel behandler udstillingen også, og de vestsjællandske museer har flere genstande, der belyser slavernes forhold. Vi illustrerer den del af historien med blandt andet en sabel brugt af ridende militær i Dansk Vestindien.  Ifølge vores oplysninger blev den anvendt under slaveoprøret i 1848. Vi udstiller lænker af samme slags som dem, slavegjorte mennesker bar som straf.

For at lægge afstand til de mennesker, som europæerne gjorde til slaver, opstod en racisme, der fødte en forsimplet måde at se andre mennesker på. Derfor har vi et element i udstillingen der viser genstande fra museets samling, der afspejler dette stereotype menneskesyn, som vi i dag tager afstand fra. Denne del af udstillingen stammer fra en særudstilling – vores reflektionsrum, der var åben fra 2017-2018.

 
Vestindien Vestsjælland
Købmandsgård på Holbæk Museum

Søgning

Note: Danish only