Saltede sild til slaver
Over alt i Danmark skabte godsejere og købmænd store formuer på at producere sukker i Dansk Vestindien eller på handel med varer til og fra øerne – både før og efter slaveriets ophør. Og Vestsjælland var ingen undtagelse. Det var her Johan Lorenz Carstens, der var rådgiver for Christian den 6. om de kongelige plantager i Dansk Vestindien, købte et gods for den formue, som Carstens grundlagde fra kolonierne. Købmænd i Holbæk og byens rederier profiterede af handelen, mens godset Lerchenborg ved Kalundborg solgte tøndevis af saltet sild fra Storebælt som kost til de ufri på sukkerplantagerne.
Også flere købmænd fra den købmandsgård, der i dag er en del af Holbæk Museum, var dybt engagerede i kolonihandel.
Det er slående, hvor meget samkvem, der var mellem Vestsjælland og Vestindien, og hvor store værdier handelen med kolonierne udgjorde. Da slaveriet blev ophævet, var man eksempelvis i Kalundborg synligt utilfreds, fordi den lukrative eksport af saltede sild ophørte, og den lokale befolkning mistede, en for dem, vigtig indtægtskilde.
