Aktuel åbningstid

23. oktober – 5. april 2023
Skælskør Bymuseum holder lukket
og åbner igen den 6. april 2023

 

Historie, kultur og spændende arrangementer

Skælskør Bymuseum

Skælskør Bymuseum ligger i Peder Reedtz’ købmandsgård – en knaldrød bindingsværksbygning fra renæssancen. Huset er opkaldt efter Peder Reedtz, der var lensmand på Antvorskov Slot og ejede ejendommen i tiden omkring 1580. Fra førstesalen er der en flot udsigt over havnen, og derfra er det let at forstå, hvorfor ejendommen engang var så eftertragtet. Den lå også lige midt i byen, så det var let at få varerne ind i købmandsgården.

På bymuseet kan man lære om livet i Skælskør – især hvordan havnen påvirker livet i en købstad. 

I den lille, gammeldags købmandsbutik sælger vi legetøj, lokalhistoriske bøger, postkort og håndlavede børster.

Museet er gratis og har åbent i påsken, fra sommer til efterårsferie og omkring jul.

Skælskør Bymuseum

Det kan I opleve

Handel, skibsfart og fiskeri har haft stor betydning for byens udvikling. På første sal fortæller vi den historie gennem skibsmodeller og genstande, som sømænd har bragt med tilbage til Skælskør. 

I kan også gå dybere ind i historien om lensmand Peder Reedtz og hans betydning for byen.

Engagerede, lokale frivillige bemander museet i åbningstiden og fortæller gerne historier fra Skælskør.

Latinskolen i Gammelgade og Vejerboden på Havnevej er åbne, når museet er åbent. I skolen finder I en lille skoleudstilling, og i Vejerboden fra 1919 kan I se, hvordan den konglige vejer vejede køretøjers last. 

Se alle udstillinger og særudstillinger.

Museumsforening

På Skælskør Bymuseum har vi en museumsforening. Du kan læse mere om foreningen, samt hvilke andre foreninger der findes hos Museum Vestsjællands andre afdelinger, ved at klikke på nedenstående link. 

Jagten på historien er  familievenlige guidede byvandringer på egen hånd.

Prøv det i Holbæk, Ringsted, Slagelse og Sorø!

Dyk ned i Vestsjællands historie, i vores  omfattende samling af spændende podcasts.

–  det er helt gratis!

Hent tidslommen og gå på opdagelse i det fri. Tidslommen er for både børn og voksne.

Gratis guidede ture, fortællinger  og spil