Historiske Vandringer med Museum Vestsjælland og Dansk Vandrelaug

Hen over sensommeren og efteråret i år inviterer Museum Vestsjælland og Dansk Vandrelaug til tre vandreture med historisk islæt.

Det bliver ordentlige ture på omkring 15 kilometer.

Den ene tur foregår på Sjællands Odde. Her kommer vi forbi spændende nedslagspunkter i forbindelse med Slaget ved Sjællands Odde og søhelten Willemoes’ endeligt.

Den anden tur følger pilgrimsruten nord for Ringsted og ender ved den storslåede Sankt Bendts Kirke hvor vi skal høre om middelalderens pilgrimme.

Den tredje tur går langs med det smukke Korsør Nor og ender ved borgbanken ved Tårnborg, som var centrum for handel og transport gennem middelalderen.

Turene bliver gratis at deltage i og føres af en turleder fra Dansk Vandrelaug og slutter med en særomvisning ved museets inspektører. Hver tur får også tilknyttet en lydfortælling, der ligeledes bliver gjort gratis tilgængelig. Mere info, dato og mødested oplyses når vi er klar! Følg med på Museum Vestsjællands hjemmeside, nyhedsbrev og Facebook.

Læs mere her: Historiske Vandringer med Museum Vestsjælland og Dansk Vandrelaug.

Turene udvikles i et samarbejde mellem Museum Vestsjælland og Dansk Vandrelaugs afdeling Vestsjælland i regi af Historiske Vandringer. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

Sidst ændret:
Del nyhed:

Andre nyheder

TV2 Øst den 16 juni 2025

Her kan der gemme sig spændende fund i jorden

TV2 Øst nyhedsudsendelse sætter fokus på klimahandling i Slagelse kommune Museumsinspektør Hugo Hvid Sørensen fortæller i TV2 Øst nyhedsudsendelse den 16. maj om betydningen for

Kongsøhav Jættestuen

Restaurering af Kongsøhav jættestue

Kongsøhav jættestue restaureres af Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med Morsø Skov og Naturservice og Museum Vestsjælland Nye bevillinger fra Folketinget gør det nu muligt

Søgning

Note: Danish only