Vi sænkede tempoet – og pludselig opstod der nærvær og helt nye oplevelser.
Igennem de seneste par år har vi været del af et stort landsdækkende projekt, hvor vi sammen med gode kolleger har undersøgt, hvordan metoden Slow Looking kan styrke trivsel gennem kunst og kultur.
Projektet hedder ’Fra udfordring til mulighed’ og har været et tæt samarbejde mellem museer, kommuner og civilsamfundsforeninger.
Museum Vestsjælland har, i samarbejde med Sundhedscenteret i Odsherreds Kommune, undersøgt, hvordan kunst og kultur kan få os ned i tempo og samtidig skrue op for vores bevidsthed. Og hvordan museerne kan bidrage til velfærden og styrke civilsamfundet.
Den 10. november samles og deles erfaringerne fra de seks partnermuseer på en stor konference: Frederiksbergmuseerne, Museum Vestsjælland, Trapholt, Frederiksborg, Skagens Museum og Esbjerg Kunstmuseum.
Alle kan være med – man kan tilmelde sig lige her:
https://frederiksbergmuseerne.dk/da/arrangementer/museerne-som-velfaerdstilbud/



