Særudstillingen carmen curlers – iscenesat åbner den 15. oktober

Når udstillingen carmen curlers – iscenesat åbner den 15.oktober kan du tage med på en tidsrejse tilbage til de svingende 60’ere.  Mød de første kvinder der satte håret højt, tog blå kitler på og drog på arbejde på den spritnye fabrik. En udstilling der bringer dig helt tæt på virkelighedens carmen. En virksomhed der virkelig forstod at iscenesætte sig selv!

Oplev et rekonstrueret, nostalgisk og tidstypisk hjem og følg de forandringer det medførte, at kvinden gik på arbejde. Oplev Arne Bybjergs kontor, fabrikken og hør historier fra kvinderne, der arbejdede der.

Lad dig rive med tilbage af nostalgien i det blå badeværelse, de mange gaver fra hendes nye arbejdsplads og sovenierne fra de moderne Mallorcaferier med Tjæreborgpræsten.

Gå med hende på kontoret. Forbi Bybjerg – eller Byvang, som DR1 kalder ham i serien der kører lige nu.

Kom med en tur på fabriksgulvet og se hvordan hverdagen var. Med kaffen i de farverige plastkopper, askebægrene ved maskinerne og al den sladder man kan nå over en ensformig produktion. Og ikke mindst hvor mange strejker det lykkedes damerne at instigere i kampen for en mere lige løn.

Bliv opslugt af Carmens reklameunivers og hårsalon, og tag en Carmen-frisure-selfie i vores carmenspejl eller reklame-cut-out.

Udstillingen kan ses i museet åbningstid.

Læs også artikel i TV Kalundborg fra den 7. februar 2022 om Carmen Curlers udstillingen.

Sidst ændret:
Del nyhed:

Andre nyheder

Slagelse Museum

Besøg af P4 på Slagelse Museum

I anledning af 150-året for H.C. Andersens død var museumsdirektør Eskil Vagn Olsen i P4 for at fortælle om vores helt unikke filmkulisse og Andersens

Aktøren Trup Trick

TV Kalundborgs interview med Trup Trick

TV Kalundborg har interviewet aktøren Trup Trick, som igen i år deltager på Kalundborg Middelalderfestival den 15. – 17. august Middelalderfestival med gøgl, ild og

DR p4 den 25_07_2025

Besøg af DR P4 på Holbæk Museum

I forbindelse med Holbæk Børneuge (uge 31 og 32) kiggede DR P4s udsendte reporter Eva forbi Holbæk Museum for at tage et nærmere kig på

Søgning

Note: Danish only