Fundet

En sommerdag i 1993 skulle en lokal gårdejer i Gislinge grave en lille dam på sin mark. Han nåede dog ikke langt, før han ramte noget hårdt – resterne af en båd, gemt under cirka en meter jord. Træet var gammelt, men velbevaret, beskyttet af det fugtige lag af sand og gytje.

Området, der i dag er tørt land, var engang en del af Lammefjorden, en fjordarm til Isefjorden, som blev tørlagt i slutningen af 1800-tallet. Det forklarede, hvordan en båd kunne befinde sig midt på en eng, langt fra nutidens kystlinje.

Fundet var opsigtsvækkende, og arkæologer fra Holbæk Museum og Nationalmuseet blev tilkaldt for at undersøge stedet nærmere. Allerede ved den første besigtigelse stod det klart, at der var tale om en klinkbygget båd, en skibstype kendt fra vikingetiden og middelalderen.

Båden lå i en let skrånende position, med forskibet en smule lavere end agterskibet, sandsynligvis som følge af aflejringernes bevægelser gennem århundrederne. De første prøver viste, at bådens træ hovedsageligt bestod af eg, mens nogle af de mange reparationslapper var af bøg.

Arkæologerne besluttede hurtigt, at båden skulle udgraves og bevares for eftertiden.