Skyggekrigerne – til kamp for demokratiet 1944

Hvordan kæmper man for demokratiet i dag, og hvad valgte nogle få at gøre under besættelsen i Danmark? I forløbet og udstillingen møder eleverne historien om den danske modstandskamp, og dens forbindelse til England. Udvalgte danske borgere blev rekrutteret som SOE agenter, Special Operations Executive, og fik til opgave at organisere og træne modstandsfolk i Danmark.

Eleverne bliver sat i rollen som hemmelige agenter, der skal på mission i det besatte Danmark som modstandskæmpere. Igennem en kombination af rollespil, gamification, dilemmaopgaver og fysiske udfordringer bliver det deres opgave at støtte modstandskampen. Men det er ikke uden problemer, for de etiske dilemmaer står i kø. Har eleverne det der skal til?

Beskrivelse af forløbet

Inden eleverne bliver sendt afsted på deres hemmelige mission, skal de træne en af deres demokratimuskler, nemlig mobilisering. Her tager vi udgangspunkt i konceptet Demokrati Fitness, som handler om at eleverne træner deres demokratiske kompetencer. Med mobilisering træner vi eleverne i at gå fra tanke til handling, og til at indgå alliancer med hinanden for en fælles sag.

Efter denne træningssession skruer vi tiden tilbage til 1944 i briefing rummet. Eleverne bliver inddelt i modstandsgrupper, og vi starter med at få pulsen op i museumshaven. Her skal de blandt andet træne samarbejde, balance og styrke på en udendørs træningsbane ligesom faldskærmsagenterne trænede i England.

Efter træningen bliver eleverne sendt ud i udstillingen som modstandsgrupper i et cirkelløb. De får tildelt en mission og skal i samarbejde løse en række opgaver og dilemmaer på fem forskellige stationer i udstillingen. Der er fokus på samarbejde i forløbet, og eleverne bliver opmærksomme på at der er brug for mange forskellige typer af kompetencer for at lykkes som gruppe. I forløbet indgår blandt andet escape room logik, matematisk forståelse, dilemmaøvelser og kreativitet.

Tilbage i briefing rummet skal det vise sig om eleverne har løst deres hemmelige mission. Modstandsgrupperne har været på en fælles mission, men vejen har været forskellig, og det afspejler sig i deres valg og disses konsekvenser. Hjemme på skolen kan de evt. arbejde videre med deres forskellige historier. Hvordan ville eftertiden have husket og genfortalt deres historie?

Vi startede dagen med at træne vores demokrati muskler, og vi slutter dagen med at perspektivere den historiske modstandskamp til vores egen forståelse af demokrati. Hvilken rolle kom modstandskampen til at spille for demokratiet, og hvad var prisen?

Formål – historie:

  • Viden om modstandskampens aktører og dilemmaer.
  • Perspektivering af fortidens valg og dilemmaer i forhold til nutidige samfundsforhold.

Formål – samfundsfag:

  • Etisk refleksion over individets rolle i et demokrati.
  • Udvikle elevernes demokratiske selvtillid og handlekompetencer

 

Forløbet er gratis for skoler fra Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Sorø, Ringsted og Odsherred Kommune.

Klassetrin

Udskoling

Praktisk info

Sted: Slagelse Museum, Bredegade 11, 4200 Slagelse

Antal elever: 28

Klassetrin: 7.-9. kl.

Fag: Historie og samfundsfag

Varighed: 4 timer

Praktisk information:

  • En del af forløbet foregår udendørs, så husk tøj der passer til vejret.
  • Der er ikke mulighed for at hente mad undervejs i forløbet, så det er vigtigt at medbringe madpakker.
  • Eleverne deles i grupper af 4-6 elever inden besøget. Max. 5 grupper.

Pris: Gratis (+ ved bestilling af Kulturbus 150,- kr. administrationsgebyr)

Forløbet skal bookes senest 2 uger før.
Afbestilling af Kulturbussen skal ske inden ni arbejdsdage. Ved manglende afbestilling eller udeblivelse eftersendes en regning på 1.000 kr.

Bookingprocessen:

o   Vælg den ønskede dato

o   Udfyld bookingformularen

o   Ved brug af Kulturbussen sendes faktura efterfølgende til skolens EAN nummer (150,- kr.)

o   Bookingen er først registreret og bestilt, når du modtager en bookingbekræftelse fra skole@vestmuseum.dk

Del

Andre Undervisningsforløb

Udskolings undervisningsforløb - Carmen Curlers - drømmefabrikken
Udskoling undervisningsforløb - Vestindien/Vestsjælland

Søgning

Note: Danish only