Aktuelle Åbningstider

Bakkekammen er åbent i forbindelse med rundvisninger.

Hør podcasten om Bakkekammen 45

Historie, kultur og spændende arrangementer

Bakkekammen 45

Bakkekammen 45 er Danmarks eneste interiørmuseum for bevægelsen Bedre Byggeskik. Museet er et tidligere privat hjem, som ligger 10 minutters gang fra Holbæk station. Huset er arkitekten Marius Pedersens eget hjem i et villakvarter tæt på vandet. 

Marius Pedersen stod bag 9 huse mere på Bakkekammen, flere andre huse i Holbæk og flere hundrede i resten af Danmark. Han var en af bannerførerne bag Bedre Byggeskik-bevægelsen. Bakkekammen 45 er helt særlig, fordi interiøret er bevaret, som det så ud ved arkitektens død i 1965.
Rundvisning sidste søndag i hver måned. 

Det kan I opleve

Både udefra og inde i husets hyggelige stuer kan I opleve essensen af Bedre Byggeskik: Harmoni, symmetri og kvalitet udtrykt gennem solidt håndværk. 

Bliv frivillig i haven

Haven på Bakkekammen 45 bliver passet af frivillige. Vil du give en hånd med, så kontakt Karen Munk-Nielsen fra Holbæk Museum på 4137 9255 eller kmn@vestmuseum.dk 

Det sidste vikingeskib?

Gislingebåden er en af verdens bedst bevarede klinkbyggede både 

fra overgangen mellem vikingetid og middelalder. 

Se den på

Holbæk Museum 

Åbningstider på Bakkekammen 45

Bakkekammen 45 er åbent i forbindelse med omvisninger, hvor vores guider fortæller historien bag huset og Bedre Byggeskik.

Der er omvisning på Bakkekammen 45 følgende søndage i 2026:

25 januar 2026
22. februar 2026
29. marts 2026
26. april 2026
31. maj 2026
28. juni 2026
26. juli 2026
30. august 2026
27. september 2026
25. oktober 2026
29. november 2026

Pris: Ikke medlem af MVE museumsforening 100 kr. Medlem af MVE museumsforening 50 kr.

Mødested: Bakkekammen 40, 4300 Holbæk.

Tilmelding: Senest torsdagen før via Billetexpressen (Begrænset antal billetter). 

Ved bestilling af særomvisninger af grupper kontakt: booking@vestmuseum.dk eller telefonnr. 7210 016

Søgning

Note: Danish only