Vi sørger for et bord, der bugner af materialer – så børnene kan pynte et af vores mange juletræer, så det kommer til at stråle!
Der kan klippe-klistres nisser, engle og stjerner og pyntes med farver og klistermærker!
Bagefter kan I boltre jer i vores store børneunivers på første sal – Mig og min by! Her kan børnene lege og udforske byen, kravle igennem Ringsteds kloakker, besøge frisøren og købmanden eller sælge pølser på torvet.