Foredrag – HAV, Havets stemme i Danmark
Klosterstræde 18, 4300 Holbæk
Videnssalon om forsvarssystemer i jernalder og vikingetid i Vestsjælland ved arkæolog Martin Pavon. Salonen er er en del af 9 videnssaloner om Våben i Vestsjælland.
Hvor der er krig og trusler, vil der også være et forsvarssystem. Middelalderarkæolog Martin Pavon har arbejdet med borge og voldsteder på Vestsjælland gennem en årrække, og i dette oplæg skal vi blive klogere på trusselsbilledet ved at fokusere på forsvar. Kan vi føre nogle af vores borge, voldsteder eller bavnehøje tilbage til jernalder og vikingetid? Det gør en række undersøgelser os klogere på. Vi skal også kigge på organisationen bag – bavnerne skulle bemandes, brændet holdes tørt og man fik f.eks. bøder for at falde i søvn på sin bavnevagt eller for at tænde bålet uretmæssigt.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.
Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen.
Videnssaloner 2025
Museum Vestsjælland præsenterer en række på 9 forskellige videnssaloner, der forholder sig til spørgsmål om våbenmagt, kamp, konflikt, forsvar, modstand og flugt fra forskellige sider, tider og steder. Kom med rundt i kampen og modstandens forskellige dunkle og fascinerende hjørner fra fortid til nutid, og bliv klogere på stenalderens hjortetaksøkser, jernalderens våbenfund, vikingetidens våbengrave, Trelleborgs funktion og middelalderens forsvarsværker. Hør om modstandskamp under 2. Verdenskrig og om, hvordan det er at flygte, og hvorfor man vælger at gå i krig.
Vi har inviteret forskellige eksperter, der deler ud af deres viden og i dialog med museumsinspektør Trine Borake undersøger forskellige afkroge af krig og konflikt. Salonerne skal gøre os klogere på denne dystre, men uundgåelige problematik, der desværre er aktuel både i fortid, i nutid og sikkert også i fremtiden.
De 9 saloner bidrager samlet med en indsigt i spændende steder, fortællinger og genstande, der knytter sig til krig og konflikt, forsvar og modstand med udgangspunkt i Vestsjælland.
Trine Borake giver en kort introduktion efterfulgt af et oplæg fra vores gæst, og vi slutter med en samtale med spørgsmål og diskussion.
Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk
Klosterstræde 18, 4300 Holbæk
Storgade17, 4180 Sorø
Bakkekammen 45, 4300 Holbæk
CVR.nr. 32689760
EAN nr. 5790002335914
© 2020 Museum Vestsjælland | Tilgængeligshedserklæring | Cookiepolitik | Privatlivspolitik
Note: Danish only