Videnssalon – Forsvar i Vestsjælland

Forsvar Våben I Vestsjælland

Hvordan beskyttede man sig mod krig og trusler i jernalder og vikingetid? Hvilke forsvarssystemer sikrede Vestsjælland?

Kom med til en fascinerende videnssalon, hvor middelalderarkæolog Martin Pavon giver et indblik i de forsvarsværker og strategier, der blev brugt for at modstå angreb i jernalderen og vikingetiden.

Gå ikke glip af denne spændende aften, hvor vi kombinerer arkæologi, historie og lokale fortællinger om forsvar og overlevelse!

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.

Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen.

Videnssaloner 2025
Museum Vestsjælland præsenterer en række på 9 forskellige videnssaloner, der forholder sig til spørgsmål om våbenmagt, kamp, konflikt, forsvar, modstand og flugt fra forskellige sider, tider og steder. Kom med rundt i kampen og modstandens forskellige dunkle og fascinerende hjørner fra fortid til nutid, og bliv klogere på stenalderens hjortetaksøkser, jernalderens våbenfund, vikingetidens våbengrave, Trelleborgs funktion og middelalderens forsvarsværker. Hør om modstandskamp under 2. Verdenskrig og om, hvordan det er at flygte, og hvorfor man vælger at gå i krig.

Vi har inviteret forskellige eksperter, der deler ud af deres viden og i dialog med museumsinspektør Trine Borake undersøger forskellige afkroge af krig og konflikt. Salonerne skal gøre os klogere på denne dystre, men uundgåelige problematik, der desværre er aktuel både i fortid, i nutid og sikkert også i fremtiden.

De 9 saloner bidrager samlet med en indsigt i spændende steder, fortællinger og genstande, der knytter sig til krig og konflikt, forsvar og modstand med udgangspunkt i Vestsjælland.

Trine Borake giver en  kort introduktion efterfulgt af et oplæg fra vores gæst, og vi slutter med en samtale med spørgsmål og diskussion.

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Ikke medlem af en MVE museumsforening
Kr. 135,-
Medlemmer af en MVE museumsforeningen
Kr. 75,-
Kaffe og kage er inkl. i prisen
12. nov 2025
19:00 - 21:00

Sted

Kalundborg Museum
Kalundborg Museum
Adelgade 23, 4400 Kalundborg

Arrangør

Kalundborg Museum

Other Organizers

Museum Vestsjælland, Arkæologi afd
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only