Skærmfri undervisning på Flakkebjerg Forskole

FB Skole Som I Gamle Dage Flakkebjerg 2014 (2)

Oplev en skoledag som for 100 år siden med skærmfri undervisning på Flakkebjerg Forskole. Undervisningen foregår i en original skolestue med pulte.

Mød til tiden og prøv blækregning, skriv på tavle og smag fedtemadder. En skoledag for 100 år siden handler også om at være høflig over for de voksne og sidde stille. Mobiltelefonen er ikke opfundet endnu, så lad den bare blive i lommen.

Forskolen i Flakkebjerg er blandt de ældste i Danmark og står som den så ud fra forskolens tid 1904 – 1962. Her er skolestue med tavler, grifler og anskuelsesbilleder og ved siden af er Ingeborgs lærerindebolig med dagligstue, spisestue, køkken og soveværelse.

Ingeborg underviste i 47 år på skolen og blev boende her i en årrække efter, skolen lukkede. Stedet blev indrettet til museum i 1981.

En skoledag som for 100 år siden er meget velegnet til en familieudflugt.

Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd. Resterende billetter er til salg i døren. Billetten inkluderer smagsprøver på fedtemadder.

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Voksen
Kr. 75,-
Barn 4-18 år
Kr. 25,-
Barn u/ 4 år
Kr. 0,-
16. okt 2024
10:30 - 12:30

Sted

Flakkebjerg Skolemuseum
Flakkebjerg Skolemuseum
Gimlingevej 2, 4200 Slagelse

Arrangør

Flakkebjerg Skolemuseum
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only