carmen curlers – iscenesatOngoing
Adelgade 23, 4400 Kalundborg
Oplev Malergården på en ny måde og kom helt ned i gear. Begynd julesæsonen med afslapning og fordybelse og styrk evnen til at være i nuet og sænke farten. Med inspiration fra mindfulness og Slow Looking fordyber vi os i det stemningsfulde hjems mange detaljer.
Oplev en guidet, mindful rundvisning i kunstnerhjemmet, der har tilhørt familien Swane.
Vi begynder med en afslappende øvelse med fokus på at sænke tempoet i kroppen og sindet i et af husets mange stemningsfulde rum. Her sidder vi ned, så tag gerne lidt varmt tøj på og måske et lille tæppe.
Så fordyber vi os i farverne, formerne og indtrykkene i et kunstværk gennem guidede langsomme iagttagelsesøvelser.
Vi bevæger os også over til andre dele af det fascinerende hus, hvor vi lytter til Henrik Swanes dagbogspassager om jul på Malergården og puster liv i historien og forestillingsevnen.
Efter rundvisningen er der mulighed for at en snak med guiden om oplevelsen og kunstnerhjemmets historie. Her er der også mulighed for at købe æbleskiver, kaffe og andre forfriskninger i museets café.
Arrangementet er en del af Museum Vestsjællands udviklingsarbejde i forbindelse med Museum Vestsjællands deltagelse i projektet Fra Udfordring til Mulighed-fordybelse i kunst og kultur som trivselsfremme. Et samarbejde mellem Frederiksbergmuseerne, Frederiksborg Slot, Skagens Museer, Trapholt, Esbjerg Kunstmuseum og Museum Vestsjælland. Projektet er støttet af Augustinus Fonden, Tryg Fonden og Susanna og Pouline Olesens Fond.
Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd. Resterende billetter er til salg i døren.
Pris voksen: 130 kr. for ikke medlem af en museumsforening i Museum Vestsjælland. Inkl. entre.
Medlem af museumsforening i Museum Vestsjælland: 50 kr. Inkl. entre
Børn under 18 år: Gratis adgang.
Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk
Adelgade 23, 4400 Kalundborg
Klosterstræde 18, 4300 Holbæk
Rødhøj 11, 4550 Asnæs
CVR.nr. 32689760
EAN nr. 5790002335914
© 2020 Museum Vestsjælland | Tilgængeligshedserklæring | Cookiepolitik | Privatlivspolitik
Note: Danish only