Foredrag – Kalundborg en rolig by med mange våben

Niels Birger Danielsen

Kalundborg- en rolig by med mange våben er en fortælling ved Niels-Birger Danielsen om modstandsbevægelsens undergrundshær 1943-45 i Kalundborg og omegn.

I den ophedede stemning ved befrielsen fra den tyske besættelse i maj 1945 blev en mand dræbt og tre såret under et planløst skyderi ved Grand Hotel ved havnen, den tyske Krigsmarines hovedkvarter i Kalundborg. En ukendt civilist havde affyret en pistol mod tyske soldater.

Det var dog ganske ukarakteristisk for byen under besættelsen, for der var ingen ildkampe, sabotager, likvideringer eller lignende i byen. I den forstand var den et roligt hjørne af det besatte land.

I 1944-45 strømmede imidlertid våben ind i landet til bevæbning af undergrundshæren, og Kalundborg var den sjællandske by, der fik de største forsyninger med maskinpistoler m.m. Det hang sammen med, at beskyttelse af Radio Kalundborg var et højt prioriteret mål for modstandsbevægelsens ledelse. Derfor var tre svært bevæbnede kompagnier klar til at forhindre ethvert muligt tysk forsøg på at ødelægge radiostationen, når Tyskland måtte kapitulere.

Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, fortæller om modstandsbevægelsens undergrundshær og om de få våbennedkastninger, jernbanesabotager og andre tilfælde af synlig modstandskamp, der var i Kalundborg-området.

Det er nødvendigt at købe billet forud
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/2pqagiz0sg

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Foredrag standard
Kr. 150,-
Foredrag biblioteksklub
Kr. 110,-
Foredrag medlem af museumsforening
Kr. 110,-
Foredrag med gyldigt studiekort
Kr. 110,-
20. mar 2025
19:00 - 21:00

Sted

Kalundborg Hallen
J Hagemann-Petersens Alle 11, 4400 Kalundbor

Arrangør

Kalundborg Museumsforening
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only