Sorø Museumsforening har doneret 29.605,38 kr. til renovering af gulvet i indgangen til Sorø Museum.
I Sorø Museums bygninger er der flotte plankegulve. En del af dem er 150-200 år gamle.
Gulvet i indgangen til museet har været skjult af et kokosgulvtæppe de sidste 30-40 år. Tæppet var mere end slidt op, da Gulvmanden Rune, gik i gang med at fjerne tæppe, lim og lak. Det tog en uge, med håndarbejde, tålmodighed og en fæl lugt, inden gulvet kunne blive sæbe og ludbehandlet. I dag står det smukke gamle gulv flot frem, med vidner om et hus der har været brugt gennem flere århundreder.