Museum Vestsjælland samler på minder om jul og nytår under corona

Fejringen af jul og nytår 2020 var for rigtig mange af os meget anderledes, end vi er vant til. I 2020 var der restriktioner på forsamlinger, mange butikker var lukket og det samme gjaldt restauranter og forlystelser. Og ingen var endnu vaccineret.

I år er vaccinen udrullet og i skrivende stund er nedlukningen minimal i forhold til 2020. Og alligevel er der udsigt til, at højtiden bliver fejret anderledes end før.

Museum Vestsjælland har tidligere indsamlet erindringer om det levede liv under corona. Nu vil vi gerne høre mere om, hvordan det var at holde jul og nytår med coronaen som følgesvend. Både i 2020 og her i 2021.

Har du lyst til at bidrage til vores indsamling, kan du sende en mail (og gerne også fotos) til corona@vestmuseum.dk og fortælle om dine jule- og nytårsoplevelser under corona.

Sidst ændret:
Del nyhed:

Andre nyheder

Johan Thomas Lundbye_Regndag_Møllebakken ved Kallundborg_foto_Bruun Rasmussen

Lundbye hjem til Kalundborg

Tre guldaldermalerier er en vidunderlig julegave til Kalundborg Museum og Museum Vestsjælland Med en virkelig flot donation fra Bent O. Jørgensens Fond og støtte fra

Søgning

Note: Danish only