Museum Vestsjælland nomineret til international museumspris

Museum Vestsjælland og museets Skoletjeneste er indstillet til at modtage den internationale pris The Children in Museums Award – 2023.

Prisen er blevet omtalt som en af Europas fineste museumspriser af NEMO – The Network of European Museums Organisations.

Prisen har til formål at anerkende kreative og innovative udstillinger og formidlingsprogrammer for børn op til 14 år. Dommerne er særligt på udkig efter museer der prioriterer børn som målgruppe, understøtter deres nysgerrighed og stimulerer deres forestillingsevne. De leder efter museer, der arbejder kreativt og innovativt med børn, og tilbyder dem læringsforløb af høj kvalitet.

Museumsdirektør Eskil Vagn Olsen fra Museum Vestsjælland om finalepladsen: ”Museum Vestsjælland har i mange år arbejdet med at udvikle formidlingstilbud målrettet børn. Det er dejligt at vores indsats nu også bemærkes og påskønnes uden for landets grænser. Vi er stolte over at være en del af et internationalt felt med 12 museer, der foruden Museum Vestsjælland blandt andet tæller museer i Australien, Japan, USA og Storbritannien.”.

De internationale dommere besøger finalisterne i juli og vinderen vil blive bekendtgjort i efteråret ved Europas største konference om science undervisning og børn på museer som dette år afholdes i Schweiz.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Sidst ændret:
Del nyhed:

Andre nyheder

DR p4 den 25_07_2025

Besøg af DR P4 på Holbæk Museum

I forbindelse med Holbæk Børneuge (uge 31 og 32) kiggede DR P4s udsendte reporter Eva forbi Holbæk Museum for at tage et nærmere kig på

Mega Art Gislingebåden

Kæmpe maleri af Gislingebåden

Så blev det indviet! Mega Art Sjælland står bag – og kunstneren Jens Steentoft fra Institut for Urban Kunst har malet på den tårnhøje DLG silo

TV2 Øst den 16 juni 2025

Her kan der gemme sig spændende fund i jorden

TV2 Øst nyhedsudsendelse sætter fokus på klimahandling i Slagelse kommune Museumsinspektør Hugo Hvid Sørensen fortæller i TV2 Øst nyhedsudsendelse den 16. maj om betydningen for

Søgning

Note: Danish only