Mange gæster til åbningen af Peter Martensens nye udstilling

Sidst ændret:
Del nyhed:

Endelig kunne vi slå dørene op til Peter Martensens ‘Dagbog fra Tasilik’ på Odsherreds Kunstmuseum. Rigtig mange gæster dukkede op, vi takker for den store interesse!

Museumsdirektør Eskil Vagn Olsen og museumsinspektør Jesse-Lee Costa Dollerup holdt tale, og endelig fik Peter Martensen selv ordet. Han fortalte om sin tid i Odsherred, hvordan han var endt her, og hvordan hans kunst havde udviklet sig siden tiden i København – hvordan ejendommen og Odsherred havde inspireret ham på en helt ny måde.

Udstillingen ’Dagbog fra Tasilik’ er struktureret som en dagbog og rummer utroligt mange værker. Det, der begyndte som et par ekstra værker, endte hurtigt med otte ekstra værker, så husk at sætte god tid af til at opleve udstillingen.

Værkerne vises for første gang samlet ét sted, og det er en unik mulighed for at træde ind i Martensens sanselige og dragende billedunivers.

Flere af værkerne er udlånt til museet af samlere, de fik også en særlig tak til åbningen, og der skal også lyde en stor tak for muligheden her.

Læs mere om udstillingen her

Udstillingen kan opleves i museets åbningstid frem til den 18. oktober 2026.
I 2026 afholder museet desuden en række arrangementer i tilknytning til udstillingen – hold øje med hjemmesiden.

Søgning

Note: Danish only