Faste udstillinger
De faste udstillinger er under renovering fra 5. august 2024 til efteråret 2025
Åbningstider
21. april – 27. juni
Mandag: | Lukket |
Tirsdag: | kl. 10.00-16.00 |
Onsdag: | Lukket |
Torsdag: | kl. 10.00-16.00 |
Fredag: | Lukket |
Lørdag: | kl. 10.00-16.00 |
Søndag: | kl. 10.00-16.00 |
Kalundborg Korsriddertapet
Det vævede og farvestrålende tapet fortæller den spændende historie om Esbern Snare, bisp Absalon og kongerne Valdemar den Store, Knud Valdemarsøn og Valdemar Sejrs korstog til egnen omkring Østersøen i 11- og 1200-tallet. Gobelinen er 7,2 meter lang og inddelt i 12 individuelt vævede billedscener. Centralt i historien er slaget ved Rügen mod venderne i 1168 og slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen.
Scener fra Esbern Snares grundlæggelse af Kalundborg, Vestborgen og Højbyen og hans datter Ingeborgs opførelse af den femtårnede kirke fremtræder naturligvis også. Scenerne er fremstillet efter forlæg af kunstneren Claus Jørgensen Muldstrup, og er vævet af 12 medlemmer af foreningen Vævere i Vestsjælland.

danmarks glemte hovedstad - middelalderens kalundborg
Vidste du, at Danmarks vigtigste beslutninger engang blev taget i Kalundborg? Eller at rigets dokumenter, kongens skatkammer og selv Dannebrog blev opbevaret på Kalundborg Slot?
De fleste forbinder måske middelalderen med konger, korstog og katedraler langt herfra. Men Kalundborg var et magtcentrum – strategisk placeret midt i riget og sikret som én af Europas stærkeste fæstninger.
Herfra blev korstog planlagt, rigsråd afholdt og en femtårnet kirke rejst som et billede på det himmelske Jerusalem. Byen blev grundlagt af den berømte ridder Esbern Snare og styret videre af hans datter Ingeborg.
I udstillingen får du historien om, hvordan en by på Vestsjælland blev centrum for kongemagten – og hvordan Kalundborg i en periode var hele Danmarks hovedstad.
Udstillingen kan ses på Kalundborg Museum i museets åbningstid.