Museum Vestsjælland sender 26.563 kr. til Sammen for Ukraine

Museum Vestsjælland støtter Sammen for Ukraine med entreindtægter fra påskeugen, i alt 26.563 kr.

Siden Rusland invaderede Ukraine for snart to en halv måned siden har Ukraines befolkning haft brug for hjælp og landsindsamlingen, Sammen for Ukraine, der samler penge ind til 18 forskellige nødhjælpsorganisationer, er derfor stadig aktiv.

I Museum Vestsjælland er der et stort ønske om også at bidrage med økonomisk støtte til den humanitære hjælp og før påske blev det besluttet, at museet donerer samtlige entreindtægter fra billetsalget i påskeugen.

Museumsdirektør Eskil Vagn Olsen siger: ”Museet har i dag overført kr. 26.563 til Sammen for Ukraine. Det er samtlige entreindtægter i påskeugen. Initiativet er blevet meget vel modtaget af gæsterne. I enkelte tilfælde har der været nogle, der har købt flere billetter end de skulle bruge for at støtte den gode sag.”

Ud over entreindtægterne har museet også doneret indtægter fra deltagelse i kunstworkshop og foredrag omkring den ukrainske kunstner Marija Prymatjenko på Odsherreds Kunstmuseum.

 

Kontakt:
Museumsdirektør Eskil Vagn Olsen på evo@vestmuseum.dk

 

 

Sidst ændret:
Del nyhed:

Andre nyheder

TV2 Øst den 16 juni 2025

Her kan der gemme sig spændende fund i jorden

TV2 Øst nyhedsudsendelse sætter fokus på klimahandling i Slagelse kommune Museumsinspektør Hugo Hvid Sørensen fortæller i TV2 Øst nyhedsudsendelse den 16. maj om betydningen for

Kongsøhav Jættestuen

Restaurering af Kongsøhav jættestue

Kongsøhav jættestue restaureres af Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med Morsø Skov og Naturservice og Museum Vestsjælland Nye bevillinger fra Folketinget gør det nu muligt

Søgning

Note: Danish only