Carmen Curlers
Kalundborg Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg
Indhold :
Ved ankomst til Kalundborg Museum, vil der være tag-selv-kaffe og kage, mens der er mulighed for toilet besøg, og ankomst anbefales ½ time før foredraget/introduktionen.
I introduktionen til Carmen Curlers fortæller vores formidler om den utrolige historie om den lokale virksomhed, der i 1963 opstartede en produktion af elektriske curlers og hurtigt støvsugede byen og oplandet for arbejdskraft; Carmen Curlers var blevet et verdenshit.
Efterfølgende er der adgang til udstillingen “carmen curlers – iscenesat” på egen hånd, med mulighed for at stille spørgsmål til formidleren, som følger med jer rundt i udstillingen.
I udstillingen tager vi jer med på en tidsrejse tilbage til de svingende 60’ere. Mød de første kvinder der satte håret højt, tog blå kitler på og drog på arbejde på den spritnye fabrik.
Udstillingen bringer jer helt tæt på virkelighedens Carmen Curlers. En virksomhed, der virkelig forstod at iscenesætte sig selv!
Kan med fordel kombineres med:
a) Middelalderbyvandring i Kalundborg
b) Besøg til Naturpark Åmosen
c) Besøg til Dyrehøj Vingaard med rundvisning, dansk vin og flot gårdbutik.
praktisk info
Pris:
Hverdage kl. 10 – 16 = 130 kr. pr deltager (min beløb = 3.250 kr.)
Aften og weekendtillæg = 600 kr.
Inkl. kaffe/kage samt entre til Kalundborg Museum
Varighed: 1 1/2 til 2 time
Kontakt booking ved ønske om rundvisning i mindre gruppe og uden kaffe/kage.
Booking:
Send en forespørgsel med forslag til mulige datoer til booking@vestmuseum.dk eller ring på tlf. 72 10 01 69 for yderligere informationer.