Lige her i lokalområdet gemte der sig mange mystiske borge og imponerende anlæg, der skulle beskytte mod angreb i jernalder, vikingetid og middelalder.
Men hvad er der fundet på stederne, og hvad ved vi egentlig om dem?
Kom med til en fascinerende aften, hvor vores middelalderarkæolog Martin Pavón fortæller om steder som Dragsholm, Næsholm og om steder, man aldrig har hørt om…
Se spændende billeder og unikke arkæologiske fund fra flere af stederne!
Gå ikke glip af en aften, hvor vi dykker ned i de forsvarsværker og strategier, der blev brugt for at modstå angreb i jernalderen og vikingetiden.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.
Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen.
Aftenen er del af en række på 9 forskellige videnssaloner, der forholder sig til spørgsmål om våbenmagt, kamp, konflikt, forsvar, modstand og flugt fra forskellige sider, tider og steder.
Læs mere om dem her: https://vestmuseum.dk/det-sker/videnssalon-vaaben-i-vestsjaelland/