Det var sensommer, og arkæologerne var på udgravning i det berømte bronzealderlandskab ved Boeslunde for at finde ud af, hvorfor i alverden der er fundet så meget guld i området gennem tiden.
Pludselig gjorde de et opsigtsvækkende fund. Frem fra jorden dukkede to jernlanser dekoreret med guld. Og de lå lige ved en hidtil ukendt kilde. Mysteriet var løst – guldet var lagt ned i kilden som en ofring for 2.800 år siden, og brikkerne faldt på plads.
Mød arkæologen bag fundet
Museumsinspektør Lone Claudi-Hansen, der stod i spidsen for udgravningen, deler sin førstehåndsberetning og giver dig et unikt indblik i både de arkæologiske processer samt de overraskelser, fundene bød på. Som hun selv siger:
”At vi fandt kilden, forklarede endelig hvorfor alt guldet lå netop her. Men at vi oveni fandt to unikke gulddekorerede jernlanser, var en enorm overraskelse – genstande vi aldrig har set magen til før.”
Oplev fortællingen om et opsigtsvækkende fund
Lanserne kan dateres til ca. 900–830 f.Kr. og er dermed Danmarks ældste jern.
Få indblik i ny viden
Fundene fra Boeslunde kaster nyt lys over:
Foredraget er inklusive kaffe og kage.
Læs mere om udstillingen med lanserne Ofringer & guld, som kan ses på Slagelse Museum i åbningstiden.