Unikke fund fra Boeslunde
Oplev udstillingen med de nyeste fund fra Boeslunde – blandt andet en gulddekoreret jernlanse, der blev ofret i en kilde for 2.800 år siden.
I området omkring Boeslunde er der i årevis fundet genstande af guld. Ingen vidste helt hvorfor guldet lå lige præcis i det område, og derfor satte vores arkæologer sig for at grave efter spor, der kunne forklare det. Og det lykkedes – de fandt en hidtil ukendt, gammel kilde, som guldet var blevet lagt ned i som en ofring.
I kilden fandt de tre helt unikke jernlanser – to af dem er dekoreret med guld. Den ene af dem bliver nu udstillet.
Fundene kan dateres til ca. 900–830 f.Kr., hvilket gør det til Danmarks ældste jern.
Guldet i området har altså været ofret ved kilden – og fortæller os, at stedet har været et vigtigt religiøst og økonomisk knudepunkt i perioden!
I udstillingen kan du se den fascinerende lanse helt tæt på. Du kan også se nogle af guldspiralerne der er fundet i samme område.
Det kan fundet fortælle
Jernvåben med gulddekoration fra denne tid er yderst sjældne og uden direkte paralleller. Fundene fra Boeslunde giver ny viden om:
Som arkæolog og museumsinspektør Lone Claudi Hansen udtrykker det: “At vi fandt kilden, forklarede hvorfor alt guldet lå netop her. Men at vi oveni fandt to unikke gulddekorerede jernlanser, var en overraskelse – genstande vi ikke har set magen til før.”
Et kig ind i bronzealderens verden
Fundene fra Boeslunde giver en sjælden mulighed for at komme helt tæt på en 2800 år gammel kultpraksis. Gennem fortsatte analyser og dateringer vil forskerne kunne afdække endnu mere om livet i yngre bronzealder.
Museum Vestsjælland ønsker at takke
Slagelse Kommune for tilskud til montrer
Københavns Universitet
Bevaring Sjælland
Nationalmuseet
Lodsejer
Museum Vestsjælland formidler løbende nyt om projektet så hold øje med vores sociale medier. Udstillingen kan ses på Slagelse Museum i museets åbningstid.