Byvandring – Kalundborg i middelalderen

Gå med på en byvandring, der dykker ned i Kalundborgs middelalderhistorie og oplev byen på en helt ny måde!

Højbyen er lidt af en perle, når det gælder Kalundborgs middelalderhistorie – der gemmer sig fascinerende historier alle vegne. Vi begynder ved Kalundborg Museums modelby, der viser, hvordan byen så ud i middelalderen. Her hører vi også lidt om Esbern Snare og ser det syv meter lange, vævede korstogstapet med motiver fra byens historie. Det er vævet i uldgarn i mange farver.

Så går vi mod Vor Frue Kirke med de imponerende fem tårne! Tæt på kirken ligger også stenhuset, som er Danmarks bedst bevarede middelalderlige beboelseshus.
Det har gennem tiden haft mange funktioner, her har blandt andet også været hospital.

Vi skal også omkring ruinerne af den borg, som Esbern Snare fik bygget, og som Kalundborg voksede op omkring.

Kom med og få et levende indblik i vores bys historie!

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.
Turen er desværre ikke velegnet til gangbesværede.

DATOER

08 marts 2026
14:00 - 15:30

PRISER

Voksen Kr. 90,-
Barn 5-17 år Kr. 30,-
Barn u/ 5 år Kr. 0,-
Køb billetter

MØDESTED

Kalundborg Museum

ARRANGØR

Kalundborg Museum

DEL

Søgning

Note: Danish only