En overflod af tekstiler – åbning af Borchs Samling

Der er travlhed i Borchs lille gule hus på Holbæk Museum. Tekstillaugets seks medlemmer er i gang med at udvælge tekstiler, som museumsgæsterne kan få i hånden søndag den 9. oktober. Kom og vær med til at markere åbningen af Borchs Samling og se eksempler fra samlingen.

Borchs Samling består af flere tusinde tekstiler fra de sidste 250 år. Tingene bruges bl.a. i museets formidling, men tilbydes nu også til besøgendes individuelle studier og undersøgelser. Der er tøj til fest og hverdag fx charlstonkjoler; gardiner med farverige broderier; skolehåndarbejder, der vidner om fortidens terperi og en blomstret dåbskjole fra 1700-tallet syet af en fornem dames overdådige silkekjole. Samlingen rummer også et stort fagbibliotek.

Efter aftale med Tekstillauget kan du besøge Borchs Samling alene eller med en mindre gruppe. Du kan få historiske tekstiler taget frem, holde dem i hånden, vende og dreje dem, tælle tråde, fotografere eller tegne mønstre af osv. Du må selvfølgelig ikke skade tingene, og du kan ikke låne dem med hjem.

Er du nysgerrig efter at besøge Borchs Samling, så send en e-mail til Holbæk Museum på adressen: kmn@vestmuseum.dk, så kontakter Tekstillauget dig for nærmere aftale.

Søndag den 9. oktober 2022 kl. 12-15
Holbæk Museum Klosterstræde 18, 4300 Holbæk
www.vestmuseum.dk
Sted: Foredragssalen
Tilmelding ikke nødvendig
Gratis når museumsentré er betalt

Sidst ændret:
Del nyhed:

Andre nyheder

Flot fremmøde ved fejring af jættestue

Over 80 gæster dukkede i fredags op for at fejre og indvie den ny-restaurerede Kongsøhav jættestue på Røsnæs! Vores egen kulturarvschef Nils Wickman bød velkommen

Ny afdeling åbnet i Pavillon Tingstedet

Fredag åbnede Museum Vestsjælland en ny og spændende afdeling i Pavillon Tingstedet på Ringsted Torv – i hjertet af Ringsted! Ringsteds borgmester Klaus Hansen og

Søgning

Note: Danish only