elevopgaver
1. Se filmen og svar på følgende:
- Hvilke argumenter hører vi i filmen man brugte i forhold til at give mænd mere i løn end kvinder?
- I 1976 kommer der en lov som skal sikre lige løn for mænd og kvinder for lige arbejde eller arbejde af samme værdi, nemlig Ligelønsloven. Lykkedes det at få indført ligeløn på Carmen fabrikken?
- Hvad fortæller den måde den tidligere produktionsleder fra Carmen fabrikken omtaler de kvindelige ansatte om kvindesynet på den tid?
- Hvad gjorde kvinderne for at få ligeløn på Carmen fabrikken?
Selvom der blev indført en lov om ligeløn i 1976, tjente mændene stadig mere. I filmen hører vi to af forklaringerne, hvad var det?
2. Hvilke fordele kunne der være ved at flere mænd fik uddannelse og job i de traditionelle kvindefag, og tilsvarende at kvinder fik en karriere indenfor typiske mandefag?
3. Der har gennem tiden være argumenter for og imod ligeløn. Nogle af argumenterne er samlet i en pjece fra 1973, og er udgivet af Kvindernes Initiativgruppe for Ligeløn.
- Find tre argumenter i teksten for ligeløn og omformuler dem til dine egne ord.
- Find tre argumenter i teksten mod ligeløn og omformuler dem til dine egne ord.
- Hvorfor har ”Kvindernes Initiativgruppe for Ligeløn” interesseret sig for at finde argumenter imod ligeløn?
4. Hvordan ser det ud med ligestillingen i Danmark? Danmarks statistik har lavet en oversigt, hvor du kan følge udviklingen indenfor flere forskellige områder.
Ligestilling – Danmarks Statistik
- Undersøg hvor stort løngabet er mellem kvinder og mænd. Hvad betyder løngab?
- Undersøg løngabet mellem kvindelige og mandlige pædagoger.
- Undersøg løngabet mellem kvindelige og mandlige ledere.
- Hvad kan være en forklaring på at mændene tjener mere end deres kvindelige kolleger indenfor samme jobområde?
5. KVINFO har samlet en lang række faktorer i en oversigt, som prøver at forklare hvorfor der ikke er ligeløn i Danmark.
Ligeløn – KVINFO
Vælg et område og kom med et forslag til hvordan der kan opnås større lighed mellem kønnene.
6. Ligelønsloven forbyder forskelsbehandling på grund af køn på en arbejdsplads. Men den kan ikke beskytte et fag eller en branche. Derfor er der generelt lavere løn i jobs som traditionelt har tiltrukket kvinder. Det kalder man strukturel ulighed.
I lønstrukturkomiteens rapport fra 2023 kan man sammenligne løn og kønsfordeling i gruppen af offentligt ansatte.
Lønstrukturkomiteens hovedrapport
Sammenlign figur 1.1 på side 34 med figur 2.1 på side 49.
- Vælg tre jobs i figur 2.1 hvor der er flest mænd, og tre jobs med flest kvinder.
- Find de seks jobs i figur 1.1, får de højere eller lavere løn end gennemsnittet (den grønne linje).
- Kunne du finde en strukturel ulighed i de jobs du valgte?
Generelt er der flere kvinder der arbejder i den offentlige sektor end mænd.
Lønnen er også afhængig af uddannelsesniveau.
Tilføj din overskrift her
7. Hvordan mærker du ulighed mellem kønnene i dag på et personligt plan? Kan du mærke at der er bestemte forventninger til dig? Har du oplevet situationer, hvor du følte dig forskelsbehandlet pga. dit køn?
- Tænk-skriv-del
8. Hvordan ser I ulighed mellem kønnene på et samfundsmæssigt plan?
- I forhold til det samfundsmæssige perspektiv kan I tage udgangspunkt i avisartikler og debatindlæg.
- Find en sag du brænder for som handler om ulighed mellem kønnene.
- Skriv et debatindlæg.