Undervisningsmaterialer
Undervisningsmateriale
Ligeløn (7. – 10. kl.)
Undervisningsfilm og elevopgaver – under udvikling
Har vi ligeløn i Danmark i dag? Og hvordan så arbejdsmarkedet ud tilbage i 60erne da kvinderne i tusindtal kom ind på fabrikker som Carmen Curlers. Eleverne får et historisk tilbageblik, og finder ud af om arbejdsmarkedet stadig er påvirket af 60ernes kønnede værdisættelse af arbejdet.
I kan starte og slutte forløbet med det samme spørgsmål til eleverne: Er der ligeløn i Danmark i dag?
Køn i reklamer (7. – 10. kl.)
Undervisningsfilm og elevopgaver – under udvikling
Igennem tiden er kønsroller blevet iscenesat i reklamer. De viser noget om hvordan køn er blevet opfattet, og hvilke idealer der har været og er blevet skabt igennem reklamerne.
Reklamer og sociale medier virker både som et spejl og en katalysator for de kønsnormer vi oplever. I materialet får eleverne mulighed for at få øje på og stille sig kritiske overfor de normer de ser i deres hverdag.
Skole som i gamle dage (0.-3. kl.)
I dette hæfte kan I læse om, hvordan det var at gå i skole for 100 år siden. Hvad blev der undervist i? Hvordan lærte eleverne at læse, skrive og regne? Hvordan var skolen på landet? Og i byen? Hvilke regler fulgte eleverne i timerne, og hvad foregik der i frikvartererne?
Det særligt danske? (7.-10. kl.)
I dette undervisningsmateriale danner perioden 1864-1920 af Sønderjyllands historie udgangspunkt for et arbejde med, hvad det særligt danske er. Materialet er sammensat af en række historiske nedslagspunkter og temaer. Hvert tema har arbejdsopgaver tilknyttede, der udfolder emnet og bidrager med forskellige vinkler på spørgsmålet:
Hvad vil det sige at være dansk?
Vores historier – et undervisningsmateriale om dansk kolonialisme i Vestindien (7.-10. kl. samt ungdomsuddannelser)
Klik her for at downloade dansk version og her for en engelsk version
Undervisningsmaterialet handler om dansk kolonialisme i Caribien. I materialet gennemgås dansk-vestindisk historie med det formål at få eleverne til at reflektere over, hvordan historie opleves, erindres, bruges og fortælles. Undervisningsmaterialet er bygget op omkring elevopgaver og diskussionsspørgsmål som tager udgangspunkt i historiebrug og lægger op til undersøgelser af historien gennem et bredt kildebegreb, hvor både kunst, museumsgenstande og sociale medier også bliver indgangsvinkel til fortidens betydninger og bidrager til at udvide elevernes historieforståelse.
Kampen om magten (4.-6. kl.)
I dette materiale kommer man omkring middelalderen i Vestsjælland. Start med at læse Kampen om magten og brug herefter opgavebogen. I opgavebogen er der også ideer til steder man kan besøge i Vestsjælland, hvor middelalderen stadig er synlig i landskabet. Eleverne kan også lave deres eget spil på side 19 i opgavebogen. Spillepladen eller kortet kan i printe ud nedenfor.