Anvendelse
Traditionel anvendelse: Vanddrivende, mod nyrelidelser, bylder, eksem og vattersot. Saften suget op i næsen standser næseblod. Mod dysenteri og diarré. Blodstandsende ved kraftige menstruationer og hæmorroider. Mod kolik og andre mave- tarmsygdomme. Styrkende og adstringerende. Rødderne har været anvendt til at øge kønslig aktivitet. Mod kvalme og opkastning.
Antiseptisk og adstringerende virkning ved hudlidelser og sår.
I folkemedicinen har gul snerre været anvendt mod skab og fnat hos børn. Planten blev også brugt i sengehalmen for at fordrive lopper.
Gul snerre har været brugt til farvning af linned. Den giver en rød farve på hør.
Indholdsstoffer
Saponiner, flavonoider, garvestoffer, æterisk olie, citron- og ascorbinsyre samt karoten.
Galium verum
Foto af side i Joachim Bursers herbarium.