Faste udstillinger

Åbningstider

14. august – 15. oktober
Mandag: Lukket
Tirsdag: kl. 10.00-16.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: Lukket
Fredag: Lukket
Lørdag: kl. 10.00-15.00
Søndag: kl. 10.00-15.00

Ringsted - Kort fortalt

Udstillingen er en komprimeret introduktion til Ringsted omfattende historie og de mennesker der bor her. Her er noget for både turisten og den lokale ringsteder. Se Ringsteds historie fortalt gennem tegneserier på væggene i tegner Erik Petris humoristiske streg. Oplev Ringsted bys ekspansion gennem en videoinstallation, og lyt til ringstederes fortællinger om deres egen by. Branden i Sct. Bendts Kirke i 1806 kan opleves på nærmeste hold gennem virtual reality.

Den gamle Biograf

På Ringsted Museum og Arkiv kan I se gamle film fra Ringsted i arkivets hyggelige biografhjørne. 

Ringsted Arkiv har en fin samling af film med folk fra Ringsted. Det er film om store begivenheder, som dengang Sønder Park Skolen blev indviet og om byens virksomheder. Se bl.a. klip fra RIMAS og fra Andelsosteriet. Der er Ringsted Minder og kolonihave-fortællinger og eksotiske klip fra Ringsted Turistforening, der lokker turister til byen.

De gamle film er overspillet til digitalt medie og bliver vist i sammenhæng uden indlagte pauser.

Det er endnu ikke muligt at vælge filmtitler selv, men slå jer ned i sofaen eller i en stol og kik med, for der er masser af gode klip med fortællinger fra Ringsted. Køb kaffe, the eller vand med fra museumscafeen.

Kvinderne fra Kærup

I en montre på museets 1. sal kan I møde kvinderne fra Kærup. I efteråret 2006 fandt arkæologer spor fra en jernalderlandsby og en nærliggende gravplads med 11 jordfæstegrave i Kærupområdet nord for Ringsted. Blandt de 11 begravelser fra Romersk Jernalder, ca. år 250, skilte især én sig ud.

Denne grav indeholdt de velbevarede skeletter fra to voksne kvinder. Den ene kvinde er anbragt på siden, og den anden lagt ved siden af på ryggen i hendes udstrakte arm. De er begravet med smykker og andre personlige ejendele, og de har også fået mad og drikke i skåle med i graven. Kvindernes højde og det faktum at begge havde sunde, om end lidt slidte, tandsæt hvor ingen tænder mangler, giver et tydeligt indtryk af at de har hørt til i datidens øvre samfundslag.  Graven er udstillet som den blev fundet.

I de øvrige 10 grave fandt arkæologerne bl.a. dragtsmykker, perler af sten, glas og rav, ben kamme og ringe i guld.

Landbrug, natur og samfund - det handler om grise!

I stueetagen på museet finder I en ældre udstilling om landbruget. Her fortælles i store træk historien om et erhverv, der fra at have brødfødt størstedelen af befolkningen på landboreformernes tid i slutningen af 1700-tallet nu kun beskæftiger meget få procent af arbejdsstyrken.

Ringsted Vindmølle

Det er en helt særlig oplevelse at besøge en fuldt funktionsdygtig vindmølle i træ. Ringsted Vindmølle er en af de få vindmøller af sin art i Danmark, der stadig kører året rundt. Møllen blev genopført efter en brand i 1871 og malede kommercielt helt til 1965. Siden forfaldt møllen, og den var på nippet til at blive revet ned.  Bjarne Jensen, en af byens driftige mænd, valgte heldigvis at betalte for fuld restaurering af møllen, så den i dag står, som den ville have gjort i 1930’erne.

Morten ”Møller” Sørensen deltog i restaureringen, og har siden fungeret som møller ved Ringsted Vindmølle. 

Morten er ofte klar med en fortælling om møllen. Han fortæller gerne om processen med at male mel, om mekanikken i møllen og om andre detaljer vedrørende driften. Er vingerne i gang og kører kværnen, er der begrænset adgang inden i møllen af hensyn til sikkerheden. Det er voldsomme kræfter der er i spil – og kraftige tandhjul, store taljer og drivremme kører hurtigt. Men der er bestemt noget at se på for en mekanik-interesseret gæst. 

Melet der bliver malet på møllen kan du købe på stedet eller i museumsbutikken. Møllen maler kun med kontrolleret korn, der har været dyrket helt uden brug af giftstoffer. Melet er derfor økologisk og helt uden tilsætningsstoffer. Det får du ikke i butikkerne, hvor selv det økologiske mel indeholder tilsætningsstoffer. Det er et naturrent, kemikaliefrit produkt, der er fremstillet efter årtusindgamle principper.

Derfor er der også en begrænset holdbarhed på melet. Men det smager fantastisk. Og du kan altid komme ind og købe mere.

Ringsted Vindmølle

Åbningstider på Ringsted museum

Åbningstider 2023

14. august – 15. oktober
Mandag: Lukket
Tirsdag: kl. 10.00-16.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: Lukket
Fredag: Lukket
Lørdag: kl. 10.00-15.00
Søndag: kl. 10.00-15.00
16. oktober – 22. oktober
Mandag:  kl. 10.00-16.00
Tirsdag: kl. 10.00-16.00
Onsdag:  kl. 10.00-16.00
Torsdag:  kl. 10.00-16.00
Fredag:  kl. 10.00-16.00
Lørdag: kl. 10.00-15.00
Søndag: kl. 10.00-15.00
23. oktober – 30. november
Mandag: Lukket
Tirsdag: kl. 10.00-16.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: Lukket
Fredag: Lukket
Lørdag: kl. 10.00-15.00
Søndag: kl. 10.00-15.00
1. december – 19. december
Mandag: Lukket
Tirsdag: kl. 10.00-16.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: kl. 10.00-16.00
Fredag: Lukket
Lørdag: kl. 10.00-15.00
Søndag: kl. 10.00-15.00
20. december 2023 – 9. februar 2024
Ringsted Museum og Arkiv holder lukket
Første åbningsdag i 2024 er den 10. februar

Søgning

Note: Danish only