Restaurering af Kongsøhav jættestue
Kongsøhav jættestue restaureres af Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med Morsø Skov og Naturservice og Museum Vestsjælland
Det er erfarne medarbejdere fra Slots- og Kulturstyrelsen der står for restaureringsarbejde, mens arkæologer fra Museum Vestsjælland deltager i arbejdet og registreringer undervejs. Entreprenørarbejdet varetages af Morsø Skov- og Natur-service.
Kongsøhav jættestue
Kongsøhav, eller Kongsøhøv, eller Kongshøj jættestue – Et af bondestenalderens mange vartegn på Røsnæs-halvøen. Set fra vejen ligner den mest en dysse, som der også er flere eksempler på i området. Men det er fordi der mangler noget af den: En gang var den dobbelt så lang, som den er nu og den har haft en lang gang mod øst og været i hvert fald delvist, dækket af en jordhøj.
Men en gang, formodentlig i midten af 1800-tallet, forsvandt en stor del af stenkonstruktionen. Sandsynligvis blev de store sten fjernet – måske sprængt – enten for at bruge dem som byggemateriale eller fordi de var til gene ved landbrugsarbejde. På den måde gik mange af landets dysser og jættestuer tabt.
En stor del af Kongsøhav jættestue står der endnu, og den blev fredet i 1941, men de omkring 5000 års vind, vejr og markarbejde, har dog slidt på den og ført til, at jordhøjen omkring gravkammeret næsten er forsvundet. De synlige rester af stenkammeret står i dag blotlagt og udsatte i landskabet. Sidevæggene er begyndt at give sig, og den store dæksten truer med at skride ned.
I 2021 blev jættestuen derfor afspærret, da der opstod risiko for kollaps, og siden da har jættestuen stået gemt bag afskærmningsbånd og spånplader – og ventet på en redning.
Det er derfor en stor glæde, at nye bevillinger fra Folketinget nu gør det muligt for Slots- og Kulturstyrelsen at restaurere og sikre jættestuen. Snart kan Kongsøhav igen stå som et synligt vartegn langs Røsnæsvej – og minde os alle om det kulturlandskab og den historie, vi er en del af.
Restaureringsprocessen - det skal der ske
Restaureringen foregår ved at dækstenene bliver løftet af med en kran. Derefter skal bærestenen rettes op og sikres. Kammeret skal med nænsom hånd renses op. og efterfølgende skal der bygges lidt af den forsvundne høj op om stenene igen for at sikre jættestuen for fremtiden.
Restaureringen finder sted i maj måned, og der vil blive mulighed for at besøgende kan se jættestuen og høre om arbejdet på et åbent hus-arrangement.
Følg med her på siden når vi oprettet kommende arrangementer.
Jættestuer
Jættestuerne blev bygget som fællesgrave for omkring 5000 år siden. Jættestuerne var kulminationen på en periode af bondestenalderen, hvor man byggede disse monumentale gravmonumenter. Jættestuer har i modsætning til dysserne, som er ældre end jættestuerne, en lang snæver gang på tværs af kammeret. Deraf også betegnelsen ”gangbygning”. Gangen gør det muligt at besøge kammeret igen og igen.
Det har efter datidens målestok krævet meget store ressourcer at konstruere jættestuerne og de blev kun bygget i en forholdsvis kort årrække ca. 3300 f.Kr., men herefter blev de brugt til begravelser gennem resten af bondestenalderen og frem til begyndelsen af bronzealderen (1700 f.Kr.). I højene er ofte også nedgravede urnegrave fra yngre bronzealder.
I Danmark er der bevaret ca. 500 jættestuer, men der kan have været ti gange så mange. Jættestuer har fået deres navn, fordi man i folketroen har antaget, at disse store monumenter blev bygget af væsener med overnaturlige kræfter – såsom jætter.
