Willemoes og Vraget

Slaget Ved Sj Odde

Den 22. marts 1808 mistede Danmark sit sidste store linieskib Prinds Christian Frederik i kamp mod Englænderne. Kampen endte ud for Odden Havn, hvor skibet gik på grund og senere brændte.

Efter det skæbnesvanger slag var en tredjedel af den 600 mands store besætning enten døde eller sårede – heriblandt den populære søhelt, Peter Willemoes.

Om særudstillingen “Willemoes og Vraget”

Odsherreds Museum har allieret sig med Museum Vestfyn og i særudstillingen “Willemoes og Vraget”, kan du opleve den dramatiske historie om kampen set fra folkene ombord på det mægtige krigsskib. Desuden fortæller vi også historien om Søhelten Willemoes og den betydning hans myte fik for Danmark, helt frem til i dag.

Historien formidles ved hjælp af en række spændende genstande, især genstande fra vraget af skibet, der stadig den dag i dag ligger lidt nordøst for Odden Havn.

Vraget selv indtager en vigtig rolle i fortællingen. Vraget var en vigtig del af debatten om at også skibsvrag burde fredes. Men indtil det skete, fungerede skibet som et eksternt lager af godt egetømmer og jern for de altid så opfindsomme Odden fiskere.

I udstillingen vises der alt lige fra en kæmpe væv, linealer, portoverlæggere til et chatol lavet af det fineste egetræ fra krigsskibet.

Udstillingen kan ses på Odsherreds Museum i åbningstiden frem den 23. juni 2024

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Alm entré
Kr. 50,-
11. apr 2023 - 23. jun 2024
Ongoing...

Sted

Odsherreds Museum
Odsherreds Museum
Annebjerg Stræde 1, 4500 Nykøbing Sj

Arrangør

Odsherreds Museum
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only