Videnssalon – Ufin krigsførelse

Videnssalon 6 Våben I Vestsjælland 3

Barske metoder og vilde gadgets – hør historien om den engelske sabotage-organisation SOE, der uddannede og bevæbnede den danske modstandsbevægelse.

Hvordan fik man de danske mænd og kvinder til at sprænge en bombe eller slå ihjel?

Historiker Thomas Egeberg Johansen fortæller om englændernes skjulte arbejde med at uddanne den danske modstandsbevægelse og opfinde og levere utrolige våben og gadgets til krigen.

SOE opfandt blandt andet ekstremt kløpulver, lyddæmpede pistoler, undervandsbåde og mærkværdige bomber. Tag bare rottebomben – en død rotte, der blev til en tidsindstillet bombe.

Vi går selvfølgelig også ind i vores store udstilling og ser de ægte våben og gadgets!

SOE blev kaldt for ’The Ministry of Ungentlemanly Warfare’, der løst kan oversættes til Ministeriet for ufin krigsførelse – Thomas Egebjerg Johansen fortæller denne aften om deres opfindelser, om nærkampsystemet DEFENDU (rendestenskamp) og om hvordan SOE’S mål helligede midlerne.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.

Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen.

Videnssaloner 2025
Museum Vestsjælland præsenterer en række på 9 forskellige videnssaloner, der forholder sig til spørgsmål om våbenmagt, kamp, konflikt, forsvar, modstand og flugt fra forskellige sider, tider og steder.

De 9 saloner bidrager samlet med en indsigt i spændende steder, fortællinger og genstande, der knytter sig til krig og konflikt, forsvar og modstand med udgangspunkt i Vestsjælland.

Trine Borake giver en kort introduktion efterfulgt af et oplæg fra vores gæst, og vi slutter med en samtale med spørgsmål og diskussion.

Læs mere om salonerne her (link: https://vestmuseum.dk/det-sker/videnssalon-vaaben-i-vestsjaelland/ )

Salonerne er arrangeret i forbindelse med forskningsprojektet Våben i Vestsjælland. Projektet er ledet af museumsinspektør, ph.d. og arkæolog Trine Louise Borake i samarbejde med Mads Dengsø Jessen, seniorforsker Nationalmuseet. Projektet har fået støtte fra Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Knud Højgårds Fond, Åge og Louis Hansens Fond og Kulturministeriet.

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Ikke medlem af en MVE museumsforening
Kr. 125,-
Medlemmer af en MVE museumsforeningen
Kr. 75,-
12. jun 2025
19:00 - 21:00

Sted

Slagelse Museum
Slagelse Museum
Bredegade 11A, 4200 Slagelse

Arrangør

Slagelse Museum

Other Organizers

Museum Vestsjælland, Arkæologi afd
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only