Videnssalon – intro til udstillingen Skyggekrigerne

Videnssalon -skyggekrigerne

Hvordan var det at gå til modstand mod besættelsesmagten under 2. Verdenskrig? Hvad drev helt almindelige mennesker til at sætte deres liv på spil for frihed og retfærdighed?

Kom med til en Videnssalon om Våben i Vestsjælland, hvor museumsinspektør Karen Sivebæk Munk guider os gennem den nye udstilling Skyggekrigerne på Slagelse Museum.

Karen vil dele fortællinger om de danskere, der kæmpede i skjul, og om samarbejdet mellem den britiske organisation Special Operations Executive (SOE) og den danske modstandsbevægelse. Foredraget belyser de mange dilemmaer, som modstandsfolkene stod overfor, og dykker ned i Storbritanniens efterkrigsbesættelse af Danmark fra 1945-47.

Kom og bliv klogere på en mørk, men også modig periode i Danmarks historie.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.

Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen.

Videnssaloner 2025
Museum Vestsjælland præsenterer en række på 9 forskellige videnssaloner, der forholder sig til spørgsmål om våbenmagt, kamp, konflikt, forsvar, modstand og flugt fra forskellige sider, tider og steder. Kom med rundt i kampen og modstandens forskellige dunkle og fascinerende hjørner fra fortid til nutid, og bliv klogere på stenalderens hjortetaksøkser, jernalderens våbenfund, vikingetidens våbengrave, Trelleborgs funktion og middelalderens forsvarsværker. Hør om modstandskamp under 2. Verdenskrig og om, hvordan det er at flygte, og hvorfor man vælger at gå i krig.

Vi har inviteret forskellige eksperter, der deler ud af deres viden og i dialog med museumsinspektør Trine Borake undersøger forskellige afkroge af krig og konflikt. Salonerne skal gøre os klogere på denne dystre, men uundgåelige problematik, der desværre er aktuel både i fortid, i nutid og sikkert også i fremtiden.

De 9 saloner bidrager samlet med en indsigt i spændende steder, fortællinger og genstande, der knytter sig til krig og konflikt, forsvar og modstand med udgangspunkt i Vestsjælland.

Trine Borake giver en  kort introduktion efterfulgt af et oplæg fra vores gæst, og vi slutter med en samtale med spørgsmål og diskussion.

Salonerne er arrangeret i forbindelse med forskningsprojektet Våben i Vestsjælland. Projektet er ledet af museumsinspektør, ph.d. og arkæolog Trine Louise Borake i samarbejde med Mads Dengsø Jessen, seniorforsker Nationalmuseet. Projektet har fået støtte fra Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Knud Højgårds Fond, Åge og Louis Hansens Fond og Kulturministeriet.

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Ikke medlem af en MVE museumsforening
Kr. 135,-
Medlemmer af en MVE museumsforeningen
Kr. 75,-
08. maj 2025
19:00 - 20:00

Sted

Slagelse Museum
Slagelse Museum
Bredegade 11A, 4200 Slagelse

Arrangør

Slagelse Museum

Other Organizers

Museum Vestsjælland, Arkæologi afd
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only