carmen curlers – iscenesatOngoing
Adelgade 23, 4400 Kalundborg
I samarbejde med Dansk Vandrelaug tilbyder Museum Vestsjælland tre historiske vandreture den 15. september, 26. september og 1. november i år.
Den 26. september følger vi den idylliske vandresti Ringsted Oplevelsessti hele vejen til Sankt Bendts Kirke i Ringsted med dejlig natur og fuglekik undervejs.
Vi mødes ved Ringsted Busstation, men turen begynder først for alvor, når vi står af bussen ved Staveds bro og går af sted på Oplevelsesstien. Vi vandrer langs Haraldsted sø tæt på søkanten med flotte vuer over den smukke sø. I Vrange skov slår vi en sløjfe op i skoven, så vi kan besøge det flotte krucifiks, som er rejst hvor Knud Lavard blev myrdet af sin fætter i 1131. Vi besøger også ruinen af Knud Lavards kapel, som blev rejst ved en helligkilde i nærheden af mordstedet. I Haraldsted genfinder vi stien langs søen og følger den videre gennem det storslåede landskab som var i Hvideslægtens eje i flere hundrede år fra det 11. århundrede
Turen er på omkring 17 kilometer og kræver, at man er vant til at vandre.
Turguiden er Jette Kruse fra Dansk Vandrelaug og ved Sct. Bendts kirke i Ringsted, hvor de fleste konger og dronninger fra Valdemar tiden er gravsat, giver museumsformidler Martin Pavón indsigt i den middelalderlige historie.
Turen ledsages også af helt nye lydfortællinger, der bliver tilgængelig på Museum Vestsjællands hjemmeside Historiske Vandringer til fri aflytning både før, under og efter turene.
Turen er gratis og uden tilmelding.
Mødested: Ringsted Station, Jernbanevej 1, 4100 Ringsted (busrute 240).
Læs mere om turen på https://dvl.dk/vandreture/i-hvideslaegten-og-valdemarernes-fodspor-omkring-ringsted/
Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk
Adelgade 23, 4400 Kalundborg
Annebjerg Stræde 1, 4500 Nykøbing Sj
Køgevej 41, 4100 Ringsted
CVR.nr. 32689760
EAN nr. 5790002335914
© 2020 Museum Vestsjælland | Tilgængeligshedserklæring | Cookiepolitik |. Privatlivspolitik
Note: Danish only