Det sidste vikingeskib?Ongoing
Klosterstræde 18, 4300 Holbæk
Modstandsbevægelsens våbenmodtagelser under besættelsen 1940-45 var fulde af drama. Vær med i en rekonstruktion i ly af mørket der, hvor de fandt sted.
Der lå en masse forarbejde bag de engelske våbennedkastninger i det midtsjællandske landskab.
Modstandsbevægelsen samarbejdede med den engelske SOE (Special Operations Executive), der sørgede for forsyninger (våben mv.) og agenter.
Hør om opbygningen af SOE på Sjælland og om Borupholdet, der var Danmarks største og mest succesfulde våbenmodtagegruppe på linje med Hvidestengruppen. Borupholdet var det første til at modtage våben på Sjælland.
Det skete på Gyldenløveshøj i august 1943, og var organiseret af Stig Jensen, som var chef for alle våbenmodtagelserne på Sjælland.
Hør om organiseringen af de farefulde leverancer, om planlægning og logistik og få detaljer om fly, våben, containere, faldskærme og spioner.
Kvinder og mænd med nerver af stål satte deres liv på spil i modstandsbevægelsen, som var ude for heltemodige og rædselsvækkende episoder både før, under og efter våbenmodtagelserne.
Det gjaldt om ikke at blive opdaget af tyskerne, når de engelske fly leverede deres last. Derfor lavede gruppen en lyskæde som signal til piloterne, og det skal vi også prøve. Medbring gerne egen lommelygte.
Mødested: P-pladsen ved Gyldenløveshøj, Skjoldenæsvej, 4330 Hvalsø.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.
Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk
Klosterstræde 18, 4300 Holbæk
Storgade17, 4180 Sorø
Grundtvigsvej 12, 4500 Nykøbing Sjælland
CVR.nr. 32689760
EAN nr. 5790002335914
© 2020 Museum Vestsjælland | Tilgængeligshedserklæring | Cookiepolitik | Privatlivspolitik
Note: Danish only