Oplev Bedre Byggeskik på Bakkekammen 40 og 45

Bakkekammen 40

Museum Vestsjælland og Realdania By & Byg inviterer til en unik oplevelse med fokus på Bedre Byggeskik-arkitekturens kulturarv. Kom med på en eksklusiv rundvisning i to af Danmarks fineste eksempler af den arkitektoniske bevægelse – Bakkekammen 40 og 45 i Holbæk.

To ikoniske huse – én særlig oplevelse

På Bakkekammen 40 kigger vi ind bag murene til en af landets bedst bevarede eksempler på Bedre Byggeskik-arkitekturen, tegnet af Ivar Bentsen. Den fredede ejendom fra 1917 regnes for et af periodens og ikke mindst arkitekten Ivar Bentsens hovedværker. Ivar Bentsen var en af de drivende kræfter i arkitekturbevægelsen Bedre Byggeskik, der arbejdede for at højne dansk bygningskultur.

I 2017-2018 restaurerede Realdania By & Byg den mægtige villa, der står utroligt velbevaret med smukke detaljer som Meissen-porcelænsfliser, snedkerskabe, fyldingsdøre og historicistiske malingslag.

Bakkekammen 45 besøg Danmarks eneste interiørmuseum for Bedre Byggeskik. Denne fredede bolig blev tegnet og beboet af arkitekt Marius Pedersen frem til hans død i 1965. Enken Emma Pedersen blev boende i huset til 2007.  Huset rummer originale interiørelementer og fungerer i dag som museum og videncenter. Oplev også den karakterfulde have, som hans enke, Emma Pedersen omlagde efter Marius Pedersens død, for at blive selvforsynende. Huset har ingen udgang direkte til haven fra stuerne, og der var ikke anlagt nogle opholdssteder i haven – i haven skulle man arbejde!

Program

kl. 15.30 -16.30 rundvisning/havebesøg på Bakkekammen 45 – opdeles i 2 hold med ½ time i haven og ½ time i huset
kl. 16.30 – 17.00 gruppen går ned til Bakkekammen 40 og er klar til rundvisning kl. 17.00
kl. 17.00 – 18.00 rundvisning i Bakkekammen 40

Tilmeld dig og få en sjælden indsigt i dansk arkitekturhistorie, formidlet i smukke og autentiske rammer.

Mødested for denne gruppe med billet fra Museum Vestsjælland: foran Bakkekammen 45

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Ikke medlem af en MVE museumsforening
Kr. 175,-
Medlemmer af en MVE museumsforeningen
Kr. 95,-
28. aug 2025
15:30 - 18:00
Mødested for denne gruppe med billet fra Museum Vestsjælland: foran Bakkekammen 45

Sted

Bakkekammen 45
Bakkekammen 45
Bakkekammen 45, 4300 Holbæk

Arrangør

Holbæk Museum

Other Organizers

Realdania By & Byg Klubben
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only