MIG & MIN BY – Mellem rotter og regnorm

Hj

Hvad gemmer sig under jordoverfladen mellem rotter og regnorme? Rør med vand og ting, som folk har tabt. Leg underjordisk detektiv på græsset ved Ringsted Museum.

Hvis vi kunne se igennem asfalt og brosten, kunne vi få øje på de rør, der snor sig gennem jorden. I nogle af rørene er der regnvand og i nogle toiletvand. I haven bag museet kan vi lege med rørene, lave afløb, sende vandet igennem systemet og følge det på sin vej. Det er kloakrør og uden kloakkerne var det en ganske anden by, vi boede i.

Vi leger også arkæolog og finder ting i jorden. Det kan både være gamle kapsler, mønter, knogler og stenøkser. Når arkæologerne stikker spaden i jorden inde i byen, bobler historien op og fortæller noget om de mennesker, der boede der før.

Aktiviteten hænger sammen med børneudstillingen Mig & Min By på museets 1. sal. Her kan børnene kravle igennem byens kloaker, kæmpe mod rotter, finde glemte ting i jorden, servere pølser på torvet, handle i butikkerne og besøge Skygningernes hjem. Udstillingen er tegnet af Rasmus Bregnhøi som også har skrevet historien om ”Skygningernes forunderlige rejse gennem byen” til udstillingen.

I tilfælde af meget regn rykker vi indendørs med en anden aktivitet, som relaterer til udstillingen Mig og Min by.

Du kan læse bogen her:

Bogen om byen – Museum Vestsjælland 

Aktiviteten og udstillingen er særligt egnet til børn på 3-8 år.

Aktiviteten er en del af Ringsted Kommune Sommersjov 2025.

Det er gratis at deltage, når entrebillet er betalt. Børn under 18 år har gratis entre. Medfølgende voksne skal betale entre.

Vær sikker på en plads og bestil aktivitetsbillet til børn på forhånd. Evt. resterende billetter i døren.

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Voksen incl. entré
Kr. 45,-
Barn incl. gratis entré
Kr. 0,-
Medlem af lokal museumsforening
Kr. 0,-
08. jul 2025
10:30 - 11:30

Sted

Ringsted Museum og Arkiv
Ringsted Museum og Arkiv
Køgevej 41, 4100 Ringsted

Arrangør

Ringsted Museum og Arkiv
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only