Invitation til åben udgravning i Slagelse

Invitation til åben udgravning overfor Skælskørvej 45 i Slagelse.

Kom med til åben udgravning torsdag d. 23 kl. 14.00 -16.00 overfor Skælskørvej 45 i Slagelse.

Området skal udstykkes til erhvervspark, men inden den kan anlægges, skal arealerne først undersøges for bevarede fortidsminder. En prøvegravning i 2022 viste, at der var bevarede spor efter langhuse og affaldshuller fra jernalderen (500 f.v.t.-850 e.v.t.). Dertil er der blevet gjort en del detektorfund af genstande fra den yngre del af jernalderen (200-850 e.v.t.) og middelalderen (1050-1536 e.v.t.).

Udgravningen har nu stået på i nogle uger og er på sin sidste fase. Vi vil derfor gerne invitere jer ud til et kig, inden vi lukker ned. Vi har gravet jernalderens langhuse og et væld af affaldshuller, hvor det også vil været muligt at se noget af den keramik, som blev anvendt og kasseret for snart 2000-3000 år siden. Vi mødes på skurpladsen overfor Land og Fritid, hvor der hver hele og halve time, vil stå en arkæolog klar til at samle en gruppe og gå mod feltet sammen.

Bemærk at der efter vejrforhold skal medbringes ordentligt fodtøj, og at turen desværre ikke er for gangsbesværede.

Vi henstiller desuden til, at der ikke parkeres ved de opmærkede båse ved Land og Fritid, da disse er reserveret til butikkens kunder, men at der kan parkeres til højre herfor (se kort).

Vi håber at se jer til en hyggelig eftermiddag hvor vi kigger ind i oldtiden omkring Slagelse og Slots Bjergby.

 

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Gratis adgang
Kr. 0,-
23. maj 2024
Expired!
14:00 - 16:00
Mødested: Skælskørvej 45, 4200 Slagelse (se billede)

Sted

Åben udgravning i Slagelse
Skælskørvej 45, 4200 Slagelse

Arrangør

Museum Vestsjælland, Arkæologi afd
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only