Det sidste vikingeskib?Ongoing
Klosterstræde 18, 4300 Holbæk
Emil har været på museumsbesøg med sin familie – og han havde selvfølgelig sin yndlingstaske med! Den var fyldt med ting til en strandtur bagefter. Men åh nej… der var hul i tasken!
Allerede ved indgangen tabte Emil sin lille båd, uden selv at opdage det – og mens han glædeligt gik rundt på museet, dryssede strandtingene stille og roligt ud én efter én.
Da familien havde hygget sig på museet og skulle til at gå, opdagede Emil, at tasken næsten var tom.
Hjælp Emil med at blive glad igen! Få en tegning udleveret af Emils glemte ting i museumsbutikken. Tag den med rundt på opdagelse på museet og hjælp Emil med at finde alt det, han skal bruge til sin strandtur.
Sæt streg mellem den rigtige farve og tingen på tegningen. Vis dit svar i butikken og få en lille spiselig præmie.
Aktiviteten er velegnet til de mindste museumsgæster 3 – 7 år og deres familier – en sjov måde at gå på opdagelse og opleve museet sammen.
Findelegen ”Hjælp Emil med at finde sine ting” er gratis, når entrebilletten er betalt. Voksne betaler almindelig entre, børn under 18 år har gratis adgang.
Leg ”Hjælp Emil med at finde sine ting” i musernes åbningstid fra den 9. juni til den 15. august:
Ringsted Museum, Holbæk Museum, Slagelse Museum, Kalundborg Museum, Odsherred Museum, Odsherreds Kunstmuseum, Sorø Museum og Malergården.
Børnehaver og SFO’er er også velkommen til at prøve Hjælp Emil med at finde sine strandting.
Illustrationen er AI genereret.
Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk
Klosterstræde 18, 4300 Holbæk
Storgade17, 4180 Sorø
Grundtvigsvej 12, 4500 Nykøbing Sjælland
CVR.nr. 32689760
EAN nr. 5790002335914
© 2020 Museum Vestsjælland | Tilgængeligshedserklæring | Cookiepolitik | Privatlivspolitik
Note: Danish only