Grav jer ned i fortiden –Arkæologi for hele familien

Børn arbejder i ArkæoLab på Holbæk Museum

Gå på opdagelse i ArkæoLAB, en interaktiv udstilling om arkæologi på Holbæk Museum – en oplevelse for nysgerrige børn og deres voksne i sommerferien.

Vestsjællands jord gemmer på hemmeligheder fra fortiden – kan I være med til at finde dem?
Museets arkæologer har allerede gravet masser af spændende fund frem, men nu har vi brug for jeres hjælp til at finde spor, løse gåder og forstå, hvordan mennesker levede for tusindvis af år siden.

Gå ind i rollen som arkæolog og brug rigtige redskaber til at grave, finde og fortolke ægte arkæologiske fund. Hvordan finder man skjulte skatte? Hvad gemmer der sig i oldtidens affald? Og hvad kan et gammelt lerkar fortælle os om vikingernes liv?

ArkæoLAB er skabt til børn i alderen 8–15 år og deres voksne. I får kyndig vejledning af museets formidlere, som giver jer et levende indblik i arkæologens arbejde og metoder – fra metaldetektor til fundtidsbestemmelse.

Kom og vær med til et par timer fyldt med spænding, opdagelser og masser af hands-on aktiviteter for hele familien. Fortiden venter på jer – er I klar til at finde den?

Det er for børn ifølge med en deltagende og betalende voksen.

Pris – Barn: 50 kr. Voksen: 110 kr. inkl. entre. Medlem af lokal museumsforening: 50 kr.

Vær sikker på en plads og køb billet på forhånd.
Resterende billetter er til salg i døren.

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Voksen incl. entré
Kr. 110,-
Barn incl. gratis entré
Kr. 50,-
Medlem af lokal museumsforening
Kr. 50,-
29. jul 2025
12:00 - 13:30

Sted

Holbæk Museum
Holbæk Museum
Klosterstræde 18, 4300 Holbæk

Arrangør

Holbæk Museum
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only