Forført af tekstiler

Borchs tekstile Studiesamling

Denne udstilling er ikke længere tilgængelig

Borchs tekstile Studiesamling

Borchs tekstile Studiesamling rummer 7000 ting, som nu skal frem i lyset. Ved dit personlige besøg i samlingen kan du røre ved tekstilerne, tælle tråde og fotografere eller måske blot nyde synet af stoffer og dekorationer. Nogle af tingene er lette og betagende – måske endog forførende? – mens andre nok vil kunne provokere eller undre dig fx på grund af farvevalg eller mærkværdige former.

Samlingen dækker et bredt spektrum, idet der er eksempler både på hjemmearbejde og håndværk samt industrivarer og kunsthåndværk. Tingene trækker tråde til de internationale modestrømninger de sidste 200 år.

På magasinet passes der fx på navneklude og andre lærestykker, en fin samling dåbstøj, ca. 1500 hækleprøver samt charlestonkjoler med perler og meget mere. Og så lige godt 1000 hvide kraver til kvinde- og pigekjoler. Du kan også finde eksempler på moden på din oldemors tid og på de fine broderede lyseduge fra samme tid. Eller du kan se, hvor svært det var for en skolepige i 1950erne at sy korssting. På bagsiden af broderiet klumper trådene voldsomt og går i alle retninger.

De mange tekstiler er ikke indgået som museumsgenstande i Holbæk Museum, fordi tingene ikke er fra Holbæk-egnen og derfor ikke relevante for det lokalhistoriske museum. Tingene har således ingen såkaldt proveniens. Til gengæld er de indsamlet over mange år og har været brugt på museet til demonstrationer og formidling til både voksne og børn.

Navnet Borchs tekstile Studiesamling refererer til det hus – Borchs Haandgjerningsskole – hvor tekstilerne opbevares. Ca. 1840 blev den private skole indrettet i det lille gule bindingsværkshus i Klosterstræde, og på forsiden ud mod gaden kan man stadig læse indskriften ”Borchs Haandgjerningsskole” på en bjælke. Huset har i mange år været en del af Holbæk Museum.

Tingene i Borchs tekstile Studiesamling er sorteret og magasineret af Holbæk Museums Tekstillaug, der består af en frivillig arbejdsgruppe.

Særudstillingen “Forført af tekstiler” er både en præsentation og en invitation til dig til et privat besøg i Borchs tekstile Studiesamling. Her kan du få adgang til netop den type håndarbejder, som du selv vil undersøge.

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Alm entré
Kr. 60,-
04. apr 2023 - 06. aug 2023
Expired!

Sted

Holbæk Museum
Holbæk Museum
Klosterstræde 18, 4300 Holbæk

Arrangør

Holbæk Museum

Other Organizers

Tekstillauget - Holbæk Museum
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only