Besøg Arne Jacobsens sommerhus

Arne Jacobsens sommerhus

Besøg Arne Jacobsens private sommerhus ved Sejerøbugten, og kom tæt på den natur, der inspirerede ham. I samarbejde med Realdania By & Byg Klubben.

På kanten af en fyrreskov ved Sejerøbugten rejser sig en lyngbevokset klit i tre meters højde. Her ligger Arne Jacobsens sommerhus ’Knarken’ med udsigt over strand og bugt. Sommerhuset, som er opført i 1937 i to niveauer, er delvist indbygget i klitterne og følger områdets kuperede terræn.

Selv om sommerhuset har op til flere solterrasser, så tilbragte Jacobsen efter sigende kun ganske få timer i liggestolen. Sommerhuset og naturen i Odsherred var stedet, hvor han dyrkede sin store interesse for botanik og hvor han fandt inspiration og motiver til mange af de akvareller, tapeter og tekstiler, som han skabte i 1950’erne.

Sommerhuset har kulturhistorisk betydning som ideologisk frontløber for en ny arkitektonisk retning; den nordiske fortolkning af modernismen med den særlige indlevelse i omgivelserne og brugen af regionale materialer, som kom til at præge det tyvende århundredes måde at bygge huse og boliger.

Sommerhuset er opført i 1937 i Gudmindrup Lyng i Odsherred som fritidsbolig for Arne Jacobsen selv og hans familie. Realdania By & Byg købte sommerhuset i 2011 og restaurerede det i 2012-2013. Huset er i dag fredet og lejet ud som fritidshus. Der er normalt ikke adgang til huset for offentligheden.

Mødested: bemærk man kan ikke ankomme helt op til huset, følg denne kørselsvejledning.

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Rundvising
Kr. 160,-
Mødested: Gudmindrup Skovsti 15, Gudmindrup Lyng , 4573 Højby - følg kørselsvejledning
17. jun 2024
Expired!
14:30 - 16:00

Sted

Arne Jacobsens sommerhus
Arne Jacobsens sommerhus
Gudmindrup Skovsti 15

Arrangør

Museum Vestsjælland

Other Organizers

Realdania By & Byg Klubben
Odsherreds Kunstmuseum
Odsherreds Museum
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only