carmen curlers – iscenesatOngoing
Adelgade 23, 4400 Kalundborg
På kanten af en fyrreskov ved Sejerøbugten rejser sig en lyngbevokset klit i tre meters højde. Her ligger Arne Jacobsens sommerhus ’Knarken’ med udsigt over strand og bugt. Sommerhuset, som er opført i 1937 i to niveauer, er delvist indbygget i klitterne og følger områdets kuperede terræn.
Selv om sommerhuset har op til flere solterrasser, så tilbragte Jacobsen efter sigende kun ganske få timer i liggestolen. Sommerhuset og naturen i Odsherred var stedet, hvor han dyrkede sin store interesse for botanik og hvor han fandt inspiration og motiver til mange af de akvareller, tapeter og tekstiler, som han skabte i 1950’erne.
Sommerhuset har kulturhistorisk betydning som ideologisk frontløber for en ny arkitektonisk retning; den nordiske fortolkning af modernismen med den særlige indlevelse i omgivelserne og brugen af regionale materialer, som kom til at præge det tyvende århundredes måde at bygge huse og boliger.
Sommerhuset er opført i 1937 i Gudmindrup Lyng i Odsherred som fritidsbolig for Arne Jacobsen selv og hans familie. Realdania By & Byg købte sommerhuset i 2011 og restaurerede det i 2012-2013. Huset er i dag fredet og lejet ud som fritidshus. Der er normalt ikke adgang til huset for offentligheden.
Program
Arkitekt Dorthe Bendtsen viser rundt i og uden for sommerhuset og fortæller om arkitekturen, restaureringen og Arne Jacobsens tid i sommerhuset.
Foto: Kira Ursem
Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk
Adelgade 23, 4400 Kalundborg
Annebjerg Stræde 1, 4500 Nykøbing Sj
Køgevej 41, 4100 Ringsted
CVR.nr. 32689760
EAN nr. 5790002335914
© 2020 Museum Vestsjælland | Tilgængeligshedserklæring | Cookiepolitik |. Privatlivspolitik
Note: Danish only