Videnssalon – En veterans fortælling

Veteran Våben I Vestsjælland

Videnssalon om motivationen for at gå i krig ved balkanveteran Henrik Nielsen. Salonen er en del af 9 videnssaloner om Våben i Vestsjælland.

Hvad driver en person til at træffe den livsforandrende beslutning om at gå i krig? Hvilke overvejelser ligger bag, og hvordan påvirker valget både krop og sind?

Kom med til en spændende Videnssalon om Våben i Vestsjælland, hvor Balkan-veteran Henrik Nielsen deler sine erfaringer og refleksioner. Henrik vil tage os med bag facaden på det militære liv og give et indblik i, hvad der motiverer professionelle soldater til at deltage i krig – uanset om det er som en del af en fredsbevarende indsats eller i andre missioner.

Videnssalonen stiller også skarpt på, hvordan mange veteraner finder ro og mening i aktiviteter som metaldetektorsøgning, der fungerer som et frirum fra de traumatiske oplevelser, de har været vidne til.

Om Henrik Nielsen:
Henrik er Balkan-veteran, områdekoordinator på Sjælland og mentor i projektet Vetektor Buddy under Veteraner i Arkæologien ved Aarhus Universitet.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.

Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen

Videnssaloner 2025
Museum Vestsjælland præsenterer en række på 9 forskellige videnssaloner, der forholder sig til spørgsmål om våbenmagt, kamp, konflikt, forsvar, modstand og flugt fra forskellige sider, tider og steder. Kom med rundt i kampen og modstandens forskellige dunkle og fascinerende hjørner fra fortid til nutid, og bliv klogere på stenalderens hjortetaksøkser, jernalderens våbenfund, vikingetidens våbengrave, Trelleborgs funktion og middelalderens forsvarsværker. Hør om modstandskamp under 2. Verdenskrig og om, hvordan det er at flygte, og hvorfor man vælger at gå i krig.

Vi har inviteret forskellige eksperter, der deler ud af deres viden og i dialog med museumsinspektør Trine Borake undersøger forskellige afkroge af krig og konflikt. Salonerne skal gøre os klogere på denne dystre, men uundgåelige problematik, der desværre er aktuel både i fortid, i nutid og sikkert også i fremtiden.

De 9 saloner bidrager samlet med en indsigt i spændende steder, fortællinger og genstande, der knytter sig til krig og konflikt, forsvar og modstand med udgangspunkt i Vestsjælland.

Trine Borake giver en  kort introduktion efterfulgt af et oplæg fra vores gæst, og vi slutter med en samtale med spørgsmål og diskussion.

Salonerne er arrangeret i forbindelse med forskningsprojektet Våben i Vestsjælland. Projektet er ledet af museumsinspektør, ph.d. og arkæolog Trine Louise Borake i samarbejde med Mads Dengsø Jessen, seniorforsker Nationalmuseet. Projektet har fået støtte fra Augustinus Fonden, Beckett Fonden, Knud Højgårds Fond, Åge og Louis Hansens Fond og Kulturministeriet.

Bemærk: Med mindre andet er nævnt, afholdes denne begivenhed på dansk

Priser
Ikke medlem af en MVE museumsforening
Kr. 135,-
Medlemmer af en MVE museumsforeningen
Kr. 75,-
03. apr 2025
Expired!
19:00 - 21:00

Sted

Holbæk Museum
Holbæk Museum
Klosterstræde 18, 4300 Holbæk

Arrangør

Holbæk Museum

Other Organizers

Museum Vestsjælland, Arkæologi afd
DEl
ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER
No event found!

Søgning

Note: Danish only