Marius Pedersens liv og virke

Gode samfundsborgere i den spirende velfærdsstat

Bakkekammen 45’s beboere, og det liv der udfoldede sig inden for husets rammer, var ligesom huset selv eksemplarisk for Landsforeningen Bedre Byggeskiks værdier og idealer. Både Emma og Marius Pedersen var aktive i flere af de mange foreninger, der skulle (ud)danne, vejlede og opdrage den danske landbefolkning til at blive gode samfundsborgere i den spirende velfærdsstat. Emma Pedersen var uddannet husholdningslærerinde fra Suhrs Husholdningsskole sidst i 1920’erne, og arbejdede som sådan på både Østre Skole og på Holbæk Husholdningsskole, hvor hun virkede fra 1930’erne og næsten 30 år frem. Emma Pedersen bidrog yderligere til folkeoplysningen ved at skrive artikler bl.a. om diabetikerkost.

Marius Pedersen arbejdede som konsulent for flere statslige ministerier og udvalg, og som sådan var han helt konkret med til at opbygge det, vi nu kender som den danske velfærdsstat. Han var kirkeministeriets konsulent for præstegårde fra 1922-59, han arbejdede lige så længe som konsulent for Statens Jordlovsudvalg, og han var indenrigsministeriets konsulent med socialt boligbyggeri som speciale i 1922-1945. Dertil kom, at Marius Pedersen tegnede et stort antal offentlige bygninger såsom skoler og alderdomshjem. På denne måde blev en del af Vestsjællands udbygning præget af de samme idealer om orden og mådehold i rammerne for det gode liv, som vi ser i Marius Pedersens eget hjem på Bakkekammen 45.

Det folkeoplysende arbejde og Bygmesterskolen

Højskolebevægelsen var en del af det store netværk af folkeoplysende bevægelser, der prægede Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. Arkitekt Ivar Bentsens far Andreas Bentsen havde allerede i 1877 etableret en Håndværkerskole på Vallekilde Højskole, hvor håndværkereleverne foruden tekniske kundskaber kunne modtage en mere åndelig påvirkning og kulturel dannelse. Ivar Bentsen overtog i 1907 ledelsen af Håndværkerskolen efter sin far. Tankerne fra Vallekilde Højskole tog Ivar Bentsen med sig til Holbæk, da han i 1915 oprettede sin egen håndværkerskole: Bygmester-, Snedker og Malerskolen ved Holbæk, eller Bygmesterskolen, som den blev kaldt i daglig tale. På denne måde blev Holbæk og omegn helt central i udviklingen af Landsforeningen Bedre Byggeskiks virksomhed.

Marius Pedersen og Bygmesterskolen

Marius Pedersen var knyttet til miljøet omkring Landsforeningen Bedre Byggeskik i Holbæk fra den allerførste færd. Han var udlært murer og efter ophold på flere tekniske skoler arbejdede han som konduktør, da han i årene 1911-1913 var elev på Vallekilde Håndværkerskole. Her mødte han Ivar Bentsen, og de kom snart til at arbejde sammen; i 1917 blev de kompagnoner. Kort efter etableringen af Bygmesterskolen indgik Marius Pedersen i skolens ledelse, og i 1921 blev han rektor for skolen, efter Ivar Bentsen flyttede sin gerning til Kunstakademiets Arkitektskole i København. Marius Pedersen var rektor for Bygmesterskolen helt til 1940 og fik som sådan afgørende betydning for skolens ideer og udvikling.

Bygmesterskolen og Landsforeningen Bedre Byggeskik

Bygmesterskolen i Holbæk kom til at fungere parallelt med Landsforeningen Bedre Byggeskiks kursusvirksomhed. Begge uddannelser hvilede på det samme ideologiske tankegods fra bl.a. P.V. Jensen-Klints bog, der netop hed Bygmesterskolen (1911), og der var i de første små 15 år et vist sammenfald af personer på de ledende poster. Marius Pedersen var medlem af Landsforeningen Bedre Byggeskiks bestyrelse i årende 1921-1929. Efterhånden udfoldede der sig omkring Bygmesterskolen et både arkitektonisk og kulturelt miljø helt efter foreningens idealer.

Bygmesterskolen startede i lejede lokaler i et privat beboelseshus på det, der nu er Bakkekammen 50, og i løbet af 1920’erne og 1930’erne blev det egentlige kompleks med hovedbygning og boliger opført – tegnet af Marius Pedersen. Hele kvarteret omkring skolen var præget af tankerne fra Landsforeningen Bedre Byggeskik. Flere af lærerne byggede egne boliger i nabolaget tegnet af Marius Pedersen og Ivar Bentsen. Både lærere og elever deltog i udflugter og hyggeaftner med oplæsninger og foredrag, skellet mellem arbejdsliv og fritidsliv var ikke skarpt – det var

Fra hjem til museum

Efter sin mands død værnede Emma Pedersen om huset og Marius Pedersens eftermæle ved intet at ændre i husets indretning og udseende. Bygningen blev fredet i 2006, og det blev aftalt med Emma Pedersen at Holbæk Museum efter hendes død kunne indrette museum i huset.

Den 12. september 2009 åbnede Holbæk Museum dørene for Danmarks første museum og videncenter for bevægelsen Bedre Byggeskik i huset på Bakkekammen 45, støttet af Nordea-fonden.

Realdania finansierede konceptudvikling og arkitektonisk gennemgang af bygningen. En gavmild uddeling fra Nordea-fonden på 5 mio. kroner finansierede selve projektet med at købe bygningen og indrette museum og videncenter. Driften af huset støttes af Holbæk Kommune.

Hus og have er herefter blevet omhyggeligt registreret og renoveret, og hjemmet fremstår nu stort set, som da det blev bygget. Huset er Danmarks eneste interiørmuseum omhandlende Landsforeningen Bedre Byggeskik, og indgår nu i Holbæk Museums bygningshistoriske samling.

Museets folk har bestræbt sig på at bevare hjemmet så intakt som muligt netop for at bibeholde den helt særlige oplevelse, det er at “komme på besøg” i et ægte Bedre Byggeskik-hjem. Som led i forvandlingen fra hjem til museum er mere end 2000 genstande blevet registreret med museumsnummer – alt fra møbler til nips. I forbindelse med projektet er der også indsamlet dokumentationsmateriale i form af interviews, fotos m.m. omhandlende såvel Bakkekammen 45 og dens beboere samt generelle informationer om Landsforeningen Bedre Byggeskik.

Ægteparret Pedersens hjem på Bakkekammen vil fortsat danne grundstenen i museets forsknings- og formidlingsarbejde vedrørende Landsforeningen Bedre Byggeskik.

Søgning

Note: Danish only