Købmandsgården på Holbæk Museum i selskab med kongelige palæer og herregårde

DR’s nye dramadokumentar Slave af Danmark sætter fokus på Danmarks rolle i kolonihistorien. Dokumentaren, der i øjeblikket vises på DR, fortæller historien om en dansk plantageejerslægt og de mennesker, de gjorde til slaver i jagten på sukker og velstand.

På DR’s hjemmeside kan man finde Købmandsgården på Holbæk Museum på en liste over bygninger med forbindelse til kolonitiden – i selskab med kongelige palæer og herregårde.

Købmandsgården har tidligere tilhørt købmand Joachim Æmilius Bang (1755-1827), der var assistent i Asiatisk Kompagni i Trankebar og supercargo på det oversøiske kompagniskib Den Gode Hensigt. Han købte købmandsgården i 1789 og ejede andele i flere skibe, der sejlede til Dansk Vestindien. I 1937 blev købmandsgården flyttet fra havnen til museet.

I dag kan man besøge købmandsgårdens krambod, hvor eksotiske kolonialvarer står på rad og række. På første sal kan man opleve en rekonstrueret lejlighed fra købmandsfamilien. Ved siden af købmandsgården findes museets faste udstilling om de mange forbindelser mellem Vestsjælland og Vestindien. Udstillingen belyser den ofte oversete historie om, hvordan Danmark uden for hovedstaden også profiterede på kolonierne.

Læs mere om DR’s liste over Kolonitidens bygninger

I samarbejde med Nationalmuseets værft på Kanalstræde 23 tilbyder Nationalmuseet og Holbæk Museum også en række fælles rundvisninger med temaet ’Slave af Danmark’ læs mere om arrangementerne her.

Sidst ændret:
Del nyhed:

Andre nyheder

TV2 Øst nyhedsudsendelsen 3. november

TV2 Øst indlæg om jagten på vikingeborge

Sammen med Nationalmuseet arbejder Museum Vestsjælland lige nu med et stort projekt, der skal forsøge at afsløre vikingeborge og bavnehøje på Vestsjælland fra netop den

Søgning

Note: Danish only