Hus og have
Huset
Huset på Bakkekammen demonstrerer på eksemplarisk vis det æstetiske regelsæt, der herskede i Landsforeningen Bedre Byggeskik: Bygningen er opført i foreningens foretrukne materiale tegl med ydervægge i gule flammede sten og tag af røde teglsten, og huset er strengt symmetrisk både i facader og grundplan. Taget er stejlt og halvvalmet, og der er intet udhæng. Derimod er taget integreret i husets skarptskårne form via facadernes kraftige og pudsede gesims. Gesimsen går med rundt til gavlen og danner dér et pudset bånd. Båndet inddeler gavlen og giver vinduerne den samme “flugtlinje” at rette sig efter, således at vinduerne sidder i samme højde hele vejen rundt om huset.
Huset er dybt således, at gavlen bliver bred, og grundplanen nærmer sig et kvadrat, og derved bliver dispositionen af rummene meget kompakt; i en grundplan på under 100 kvadratmeter bliver der plads til 8 regulære rum foruden toilet og garderobe. I hvert af de fire hjørner ligger fire ens rum på godt 8 kvadratmeter hver, men med vidt forskellige funktioner: køkken, tegnestue, badeværelse og trapperum. Tegnestuen, hvor Marius Pedersen arbejdede, var optimeret til det yderste, alt, der var brug for til det daglige arbejde, var indenfor umiddelbar rækkevidde, men husets grundlæggende symmetri har måske alligevel vundet over funktionen. Tegnestuen er så lille, at Marius Pedersen måtte tage bordet i dagligstuen i brug, når der var travlt; i forhold hertil virker badeværelset meget stort og rummeligt.
Husets indretning og møblering afspejler, at husets beboere altid var i gang med forskellige gøremål og pligter, og at der ikke var skarpe skel mellem privatliv og arbejdsliv. Der er ingen “bløde” møbler, der inviterer til at sidde uvirksomt hen. Dagligstuen blev ofte anvendt som mødelokale, når Marius Pedersen afholdt byggemøder, og da tegnestuen ligger i direkte forbindelse med dagligstuen, måtte alle, der havde et ærinde på tegnestuen, passere igennem dagligstuen.
Både udvendig og indvendig er huset præget af gode proportioner, gedigne materialer og et godt håndværk med omsorg for detaljen, men uden overflødig pynt. Marius Pedersen har selv tegnet flere af husets møbler bl.a. et tobaksbord, et sybord og spisestuebordet. Især i husets forstue med de mange fyldningsdøre i mørkt gyldent træ fornemmes tidens stil, men også et “fordansket” slægtskab med den lidt ældre engelske Arts & Crafts Movement kan anes i rummet.
Haven
Husets forhave, der var omkranset af lave retlinede og tætklippede hække, var sparsomt bevokset. Blot to tætklippede ‘firkantede’ buske var anbragt symmetrisk omkring husets indgang. Haven fremviste først og fremmest beboernes flid og ordenssans med bar jord, der ugentlig blev revet i lige spor. Baghaven var delt i to. Også i den del af baghaven, der lå op til huset, var beplantningen sparsom og symmetrisk. Her var tre buede rækker med roser placeret således, at de afsluttede den symmetriakse, der løb gennem huset og haven. Denne del af baghaven var afsluttet af en lav buet hæk, der adskilte den fra den bageste del af haven, der var bevokset med frugttræer. Også i baghaven var der overalt revet jord i lige spor. Huset har ingen udgang direkte til haven, og der var ikke anlagt nogle opholdssteder i haven – i haven skulle man også arbejde.
Efter Marius Pedersens død i 1965 ændrede Emma Pedersen baghaven. Emma Pedersen, der værdsatte at være selvforsynende med fødevarer, solgte sin nyttehave, der lå på en nærliggende vej, og etablerede i stedet nyttehave i baghaven. Symmetrien blev opblødt, der blev plantet græs og anlagt flere bede. Den mere frodige baghave, vi i dag kan se på Bakkekammen 45, er som Emma Pedersen anlagde den.
Havernes funktion og indretning havde ikke høj prioritet i Landsforeningen Bedre Byggeskiks arbejde. Men for at imødekomme samtidens kritik på dette område forsøgte man, med havearkitekt C. Th. Sørensens hjælp, at indarbejde haveplaner til de bygningstyper, der blev præsenteret i publikationer og udstillinger, men tendensen var fortsat, at interessen for haverne blev overskygget af selve husbyggeriet. Dog havde foreningen stor interesse i havens æstetiske betydning: “En smagløs Have med stærkt og meningsløst opdelte Plæner, Tæppebede og Stendysse kan virke utrolig forsimplede på et godt Hus.” som C. Th. Sørensen fastslog i Landsforeningen Bedre Byggeskiks Årsskrift 1923. Her nævnes også, at for den mindre have – forstadshaven, husmandshaven og landbohaven i det hele taget, fandtes ingen egentlig tradition, intet synderligt værdifuldt fortidigt grundlag at bygge på. Dermed var der ingen skik at holde i hævd eller forbedre
